Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
II CHRONICLES
Prev Up Next
Chapter 27
II C DaOT1931 27:1  Jotam var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede seksten Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var Datter af Zadok.
II C DaOT1931 27:2  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, ganske som hans Fader Uzzija havde gjort, men han gik ikke ind i HERRENS Helligdom. Men Folket gjorde fremdeles, hvad fordærveligt var.
II C DaOT1931 27:3  Det var ham, der opførte Øvreporten i HERRENS Hus, og desuden byggede han meget paa Ofels Mur.
II C DaOT1931 27:4  Han opførte Byer i Judas Bjerge og Borge og Taarne i Skovene.
II C DaOT1931 27:5  Han førte Krig med Ammoniternes Konge og overvandt dem, saa Ammoniterne det Aar maatte svare ham 100 Talenter Sølv, 10 000 Kor Hvede og 10 000 Kor Byg i Skat; og lige saa meget svarede Ammoniterne ham det andet og tredje Aar.
II C DaOT1931 27:6  Saaledes blev Jotam stærk, fordi han vandrede troligt for HERREN sin Guds Aasyn.
II C DaOT1931 27:7  Hvad der ellers er at fortælle om Jotam, alle hans Krige og Foretagender, staar jo optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger.
II C DaOT1931 27:8  Han var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede seksten Aar i Jerusalem.
II C DaOT1931 27:9  Saa lagde Jotam sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans Søn Akaz blev Konge i hans Sted.