DaNT1819 - Hebrews - 5

5:1  Thi hver Ypperstepræst, som tages af Mennesker, beskikkes for Mennesker til Tjenesten for Gud, at han skal frembære baade Gaver og Slagt-Offere for Synder,

5:2  og kan have Medlidenhed med de Vankundige og Vildfarende, eftersom han og selv er omgiven med Skrøbelighed.

5:3  Og for dennes Skyld maa han, som for Folket, saaledes og for sig selv, frembære Synd-Offer.

5:4  Og Ingen tager sig selv denne ære, men den, som er kaldet af Gud, ligesom og Aron var.

5:5  Saaledes haver ei heller Christus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: du er min Søn, jeg fødte dig i Dag.

5:6  Efter hvad han og siger et andet Sted: du er en Præst til evig Tid, efter Melchisedeks Viis.

5:7  Han, som i sine Kjøds Dage frembar med stærkt Raab og Taarer Bønner og ydmygelige Begjeringer til den, der var mægtig at frelse ham fra Døden, og blev bønhørt i sin Ængstelse,

5:8  alligevel han var Søn, lærte dog Lydighed af det, han led;

5:9  og, fuldendet, blev han alle dem, som ham lyde, Aarsag til evig Frelse,

5:10  udnævnt af Gud til Ypperstepræst efter Melchisedeks Viis.

5:11  Herom have vi meget at sige, og som er svart at udlægge, efterdi I ere blevne sløve til at fatte.

5:12  Thi skjøndt I efter Tiden endog burde være Lærere, have I atter behov, at man skal lære Eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som have Mælk behov og ikke haard Føde.

5:13  Hver, som faaer Mælk, er uforfaren i den rette Lære, thi han er et Barn;

5:14  men for de Fuldkomne er haard Føde, hvilke ved Forfarenhed have øvet Sands til at skjelne mellem Godt og Ondt.