DaOT1931NT1907 - Hosea - 8

8:1  Sæt Hornet for din Mund, som en Ørn over HERRENS Hus! — fordi de brød min Pagt og overtraadte min Lov.

8:2  De raaber til mig: »Min Gud! Vi, Israel, kender dig.«

8:3  Israel vragede Lykken, lad saa Fjenden forfølge dem.

8:4  De kaarer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres Sølv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.

8:5  Modbydelig er din Kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem — hvor længe? De kan ikke slippe for Straf.

8:6  Thi den er et Værk af Israel, en Haandværker lavede den; den er ikke Gud. Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.

8:7  Thi Vind har de saaet, og Storm skal de høste, Sæd uden Spire, der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.

8:8  Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd.

8:9  Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende Vildæsel. Efraim tinged med Elskovsgaver.

8:10  Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart salver de ikke mere Konge og Fyrster.

8:11  Thi saa mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til Synd;

8:12  jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke.

8:13  Slagtofre elsker de — slagter, elsker Kød — og æder; HERREN behager de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De skal tilbage til Ægypten.

8:14  Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede mange faste Stæder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den skal fortære hans Borge.