DaNT1819 - I Corinthians - 13

13:1  Talede jeg med Menneskers og Engles Tungemaal, men havde ikke Kjærlighed, da var jeg et lydende Malm eller en klingende Bjelde.

13:2  Og havde jeg prophetisk Gave, og vidste alle Hemmeligheder og al Kundskab, og havde jeg al Tro, saa at jeg kunde flytte Bjerge, men havde ikke Kjærlighed, da var jeg Intet.

13:3  Og uddeelte jeg alt mig Gods til de Fattige, og gav jeg mit Legeme hen for at brændes, men havde ikke Kjærlighed, da gavnede det mig Intet.

13:4  Kjærligheden er langmodig, er velvillig; Kjærligheden bærer ikke Nid; Kjærligheden bruger ikke Fremfusenhed, opblæses ikke;

13:5  den gjør intet Usømmeligt; søger ikke sit Eget, forbittres ikke, bærer ikke Nag;

13:6  glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed;

13:7  fordrager Alt, troer Alt, haaber Alt, taaler Alt.

13:8  Kjærligheden affalder aldrig; men enten det er prophetiske Gaver, de skulle afskaffes, eller Tungemaal, de skulle ophøre, eller Kundskab, den skal afskaffes;

13:9  thi vi forstaae i stykkeviis, og prophetere i stykkeviis;

13:10  men naar det Fuldkomne kommer, da skal det, som er i stykkeviis, afskaffes.

13:11  Da jeg var et Barn, talede jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; men da jeg blev Mand, aflagde jeg det Barnagtige.

13:12  Thi nu see vi ved et Speil, i en mørk Tale, men da skulle vi see Ansigt til Ansigt; nu kjender jeg i stykkeviis, men da skal jeg erkjende, ligesom jeg og er kjendt.

13:13  Saa bliver da Tro, Haab, Kjærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kjærligheden.