Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
I CORINTHIANS
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 15
I Co DaNT1819 15:1  Fremdeles minder jeg Eder, Brødre! om det Evangelium, som jeg forkyndte Eder, hvilket I og annammede, i hvilket I og ere vedblevne,
I Co DaNT1819 15:2  ved hvilket I og blive salige, dersom I det beholde efter den Tale, hvormed jeg forkyndte Eder det, men mindre I have troet letsindigen.
I Co DaNT1819 15:3  Thi overantvorde Eder iblandt det Første, hvad og jeg annammede: at Christus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
I Co DaNT1819 15:5  og at han opstod den tredie Dag, efter Skrifterne;
I Co DaNT1819 15:6  og at han blev seet af Kephas, derefter af de Tolv.
I Co DaNT1819 15:7  Derpaa blev han seet af mere end fem hundrede Brødre paa eengang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere og hensovede.
I Co DaNT1819 15:8  Derefter blev han seet af Jakobus, dernæst af alle Apostlerne.
I Co DaNT1819 15:9  Men sidst af Alle blev han seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed.
I Co DaNT1819 15:10  Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig haver ikke været forgjeves; men jeg haver arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
I Co DaNT1819 15:11  Hvad heller det da er mig eller de Andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
I Co DaNT1819 15:12  Men naar da Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle iblandt Eder, at der ikke er Dødes Opstandelse?
I Co DaNT1819 15:13  Men dersom der ikke er Dødes Opstandelse, da er ikke heller Christus opstanden.
I Co DaNT1819 15:14  Men er Christus ikke opstanden, da er vor Prædiken jo forgjeves, og saa er og Eders Tro forgjeves.
I Co DaNT1819 15:15  Vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet vi have vidnet om Gud, at han opreiste Christus, hvilken han ikke haver opreist, dersom nemlig de Døde ikke opreises.
I Co DaNT1819 15:16  Thi dersom de Døde ikke opstaae, da er Christus ikke heller opstanden.
I Co DaNT1819 15:17  Men dersom Christus ikke er opstanden, da er Eders Tro forfængelig; saa ere I endnu i Eders Synder;
I Co DaNT1819 15:18  saa ere og de fortabte, som ere hensovne i Christus.
I Co DaNT1819 15:19  Haabe vi alene paa Christus i dette Liv, da ere vi de elendigste af alle Mennesker.
I Co DaNT1819 15:20  Men nu er Christus opstanden fra de Døde, og er bleven den Førstegrøde af de hensovede.
I Co DaNT1819 15:21  Thi efterdi Døden kom ved et Menneske, er og de Dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
I Co DaNT1819 15:22  Thi ligesom Alle døde i Adam, saa skulle og Alle levendegjøres i Christus.
I Co DaNT1819 15:23  Dog hver i sin Orden: den første Grøde er Christus, dernæst de, som ere Christi, udi hans Tilkommelse.
I Co DaNT1819 15:24  Derpaa kommer Enden, naar han har overantvordet Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort alt Fyrstendømme og al Vælde og Magt.
I Co DaNT1819 15:25  Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer langt alle Fjender under sine Fødder.
I Co DaNT1819 15:26  Den sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden.
I Co DaNT1819 15:27  Han haver jo lagt alle Ting under hans Fødder. Men naar han siger, at alle Ting ere ham underlagte, da er det aabenbart, at det er ham undtagen, som haver underlagt ham alle Ting.
I Co DaNT1819 15:28  Men naar alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal og Sønnen selv underlægge sig ham, som haver underlagt ham alle Ting, at Gud skal være Alt i Alle.
I Co DaNT1819 15:29  Hvad monne de ellers gjøre, som dødes for de Døde, dersom de Døde aldeles ikke opreises? hvi døbes de da for de Døde?
I Co DaNT1819 15:31  Jeg døer dagligen, det vidner jeg ved vor Roes, den, som jeg haver i Christus Jesus vor Herre.
I Co DaNT1819 15:32  Stred jeg, efter menneskelig Maade at tale, med vilde Dyr i Ephesus, hvad hjælper det mig, dersom de Døde ikke opstaae? Da lader os æde og drikke, thi i Morgen døe vi.
I Co DaNT1819 15:33  Forføres ikke; slet Omgang fordærver gode Sæder.
I Co DaNT1819 15:34  Vaagner op, som det sømmer sig, og synder ikke; thi Nogle vide Intet af Gud, det siger jeg Eder til Blusel.
I Co DaNT1819 15:35  Men der maatte Nogen sige: hvorledes opstaae de Døde? og med hvordant et Legeme komme de frem? Du Daare! det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer.
I Co DaNT1819 15:36  Du Daare! det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer.
I Co DaNT1819 15:37  Og hvad du saaer, da saaer du ikke det Legeme, der skal vorde, men et blot Korn, være sig af Hvede eller anden Art.
I Co DaNT1819 15:38  Men Gud giver det et Legeme, ligesom han vil, og hver Sæd sit eget Legeme.
I Co DaNT1819 15:39  Alt Kjød er ikke det samme Kjød, men eet er Menneskets Kjød, et andet Kvæget, et andet Fiskenes, et andet Fuglenes.
I Co DaNT1819 15:40  Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
I Co DaNT1819 15:41  Een er Solens Glands, en anden Maanens Glands, en anden Stjernernes Glands; thi en Stjerne overgaaer den anden i Klarhed.
I Co DaNT1819 15:42  Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed;
I Co DaNT1819 15:43  det saaes i Vanære, det opstaaer i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det opstaaer i Kraft;
I Co DaNT1819 15:44  der saaes et sandseligt Legeme, der opstaaer et aandeligt Legeme. Der er et sandseligt Legeme, der er ogsaa et aandeligt Legeme.
I Co DaNT1819 15:45  Saaledes er der ogsaa skrevet: det første Menneske, Adam, er bleven til en levende Sjæl, den sidste Adam til en levendegjørende Aand.
I Co DaNT1819 15:46  Det Aandelige er ikke det første, men det Sandselige; derefter det Aandelige.
I Co DaNT1819 15:47  Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske, Herren, er af Himmelen.
I Co DaNT1819 15:48  Saadan som den Jordiske var, saadanne ere og de Jordiske; og saadan som den Himmelske er, saadanne ere og de Himmelske.
I Co DaNT1819 15:49  Og ligesom vi have baaret den Jordiske Billede, saa skulle vi og bære den Himmelskes Billede.
I Co DaNT1819 15:50  Men dette siger jeg, Brødre! at Kjød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ei heller skal Forkrænkelighed arve Uforkrænkelighed.
I Co DaNT1819 15:51  See, jeg siger Eder en Hemmelighed: vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres,
I Co DaNT1819 15:52  i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres.
I Co DaNT1819 15:53  Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed.
I Co DaNT1819 15:54  Men naar dette Forkrænkelige er iført Uforkrænkelighed, og dette Dødelige er iført Udødelighed, da opfyldes det Ord, som skrevet er: Døden er opslugt formedelst Seier.
I Co DaNT1819 15:55  Død, hvor er din Braad? Helvede, hvor er din Seier?
I Co DaNT1819 15:56  Men Dødens Braad er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
I Co DaNT1819 15:57  Men Gud være Tak, som giver os Seier formedelst vor Herre Jesus Christus.
I Co DaNT1819 15:58  Derfor, mine kjære Brødre! bliver faste, ubevægelige, frugtbare altid i Herrens Gjerning, vidende, at Eders Arbeide er ikke forfængeligt i Herren.