DaNT1819 - I Corinthians - 11

11:1  Vorder mine Efterfølgere, ligesom og jeg er Christi!

11:2  Men jeg roser Eder, Brødre! at I i Alt komme mig ihu og bevare Anordningerne, saasom jeg haver overantvordet Eder.

11:3  Men jeg vil, at I skulle betænke, at Christus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Christi Hoved.

11:4  Hver Mand, som beder eller propheterer, og haver Noget paa Hovedet, beskæmmer sit Hoved.

11:5  Men hver Kvinde, som beder eller propheterer, med ubedækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er det Samme, som var hun raget.

11:6  Thi dersom en Kvinde ikke bedækker sig, kan hun og lade Haaret afklippe; men er det Kvinden usømmeligt at klippes eller rages, da bedække hun sig.

11:7  Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens ære.

11:8  Thi Manden er ikke af Kvinden, men Kvinden af Manden;

11:9  ei heller er Manden skabt for Kvindens Skyld, men Kvinden for Mandens Skyld.

11:10  Derfor bør Kvinden have Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.

11:11  Dog er hverken Manden uden Kvinden, ei heller Kvinden uden Manden i Herren.

11:12  Thi ligesom Kvinden er af Manden, saa er og Manden ved Kvinden; men alle Ting af Gud.

11:13  Dømmer selv: lader det vel for en Kvinde, at bede med blottet Hoved til Gud?

11:14  Eller lærer ikke Naturen selv Eder, at dersom en Mand lader Haaret voxe langt, er det ham en Vanære?

11:15  Men dersom en Kvinde lader Haaret voxe langt, er det hende en Ære; thi Haaret er givet hende til et Skjul.

11:16  Men er der Nogen, som haver Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller.

11:17  Men idet jeg formaner herom, roser jeg ikke, at I komme sammen ei til det Bedre, men til det Værre.

11:18  For det Første hører jeg, at naar I komme sammen i Menigheden, er der Splidagtighed iblandt Eder; og for en Deel troer jeg det.

11:19  Thi der maa og være Partier iblandt Eder, at de Retskafne iblandt Eder kunne blive aabenbare.

11:20  Naar I da komme sammen, da er dette ikke at æde Herrens Nadvere.

11:21  Thi under Maaltidet tager Enhver sin egen Nadvere forud, og den Ene hungrer, den Anden overvælder sig.

11:22  Have I ikke Huse til at æde og drikke udi? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som Intet have? Hvad skal jeg siger Eder? skal jeg rose Eder? I dette roser jeg Eder ikke.

11:23  Thi jeg annammede det fra Herren, som jeg og haver overantvordet Eder: at den Herre Jesus i den Nat, der han blev forraadet, tog Brødet,

11:24  takkede og brød det, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme, som brydes for Eder; dette gjører til min Ihukommelse!

11:25  Desligeste og Kalken, efterat han havde holdet Nadvere, og sagde: denne Kalk er det nye Testament i mit Blod; dette gjører, saa ofte som I det drikke, til min Ihukommelse!

11:26  Thi saa ofte som I æde dette Brød og drikke denne Kalk, forkynder Herrens Død, indtil han kommer.

11:27  Derfor, hvo som æder dette Brød eller drikker Herrens Kalk uværdeligen, skal være skyldig i Herrens Legeme og Blod.

11:28  Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken.

11:29  Thi hvo som æder og drikker uværdeligen, æder og drikker sig selv til Dom, idet han ikke gjør Forskjel paa Herrens Legeme.

11:30  Derfor ere mange skrøbelige og svage iblandt Eder, og en Deel ere hensovede.

11:31  Thi dersom vi dømte os selv, dømtes vi ikke.

11:32  Men naar vi dømmes af Herren, revses vi, at vi ikke med Verden skulle fordømmes.

11:33  Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltidet, da deler med hverandre.

11:34  Men dersom Nogen hungrer, han æde hjemme, at I ikke skulle komme sammen til Dom. Det Øvrige skal jeg anordne, naar jeg kommer.