DaNT1819 - I Corinthians - 10

10:1  Jeg vil, I skulle mindes, Brødre! at vore Fædre vare alle under Skyen, og de gik alle igjennem Havet,

10:2  og de ere alle døbte til Moses i Skyen og i Havet.

10:3  Og de aade alle den samme aandelige Mad,

10:4  og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus.

10:5  Men Gud havde ikke Behag i de Fleste af dem; thi de bleve nedslagne i Ørken.

10:6  Men disse Ting ere blevne Forbilleder for os, at vi ikke skulle have Lyst til det Onde, som de havde Lyst dertil.

10:7  Bliver ei heller Afgudsdyrkere, som nogle af dem, ligesom skrevet er: Folket satte sig ned at æde og at drikke, og stod op at lege.

10:8  Lader os ei heller bedrive Hoer, som nogle af dem bedreve Hoer, og faldt paa een Dag tre og tyve tusinde.

10:9  Lader os ei heller friste Christus, som og nogle af dem fristede ham, og bleve ødelagte af Slanger.

10:10  Knurrer ei heller, som og nogle af dem knurrede, og bleve ødelagte af Fordærveren.

10:11  Alt dette skete dem til Exempel, men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne.

10:12  Derfor, hvo som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.

10:13  Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig; men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens Udgang saaledes, at I det kunne taale.

10:14  Derfor, mine Elskelige, flyer fra Afgudsdyrkelsen.

10:15  Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger.

10:16  Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det ikke Christi Legemes Samfund?

10:17  Eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.

10:18  Seer til Israel efter Kjødet; de, som æde Offrene, ere de ikke deelagtige i Alteret?

10:19  Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguds-Offer er Noget?

10:20  Nei! men hvad Hedningerne offre, offre de Djævelene, og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævlene.

10:21  I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævlenes Kalk; I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævlenes Bord.

10:22  Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?

10:23  Alt er mig tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig tilladt, men ikke Alt opbygger.

10:24  Ingen see paa sit Eget, men enhver paa Næstens.

10:25  Alt hvad som sælges i Slagterbod, det æder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld;

10:26  thi Jorden er Herrens og dens Fylde.

10:27  Og dersom nogen af de Vantroe indbyder Eder, og I ville gaae derhen, da æder alt det, som sættes for Eder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld.

10:28  Men dersom Nogen siger til Eder: det er Afguds-Offer, da æder det ikke, for hans Skyld, som gav det tilkjende, og for Samvittighedens Skyld.

10:29  Samvittigheden, siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens, thi hvorfor skulde min Frihed dømmes af en Andens Samvittighed?

10:30  Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvi hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

10:31  Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære!

10:32  Værer uden Forargelse baade for Jøder og Græker og for Guds Menighed;

10:33  ligesom jeg og i Alt stræber at tækkes Alle, idet jeg ikke søger det, som er mig selv, men det, som er Mange nyttigt, at de kunne frelses.