DaNT1819 - II Corinthians - 7

7:1  Derfor, efterdi vi have saadanne Forjættelser, I Elskelige! lader os rense os selv fra al Kjødets og Aandens Besmittelse, og fuldende vor Helliggjørelse i Guds Frygt.

7:2  Giver os Indgang; vi have Ingen gjort Uret, Ingen forført, Ingen forfordelet.

7:3  Jeg siger det ikke som Bebreidelse; jeg haver jo sagt tilforn, at I ere i vort Hjerte til at døe sammen og at leve sammen.

7:4  Min Frimodighed er stor imod Eder; jeg roser mig meget af Eder, jeg er fyldt med Trøst, jeg haver overvættes Glæde udi al vor Trængsel.

7:5  Thi der vi kom til Macedonien, havde vi ingen Ro i vort Kjød, men vi trængtes paa alle Mader: udvortes Strid, indvortes Frygt.

7:6  Men den, som trøster de Nedbøiede, Gud, han trøstede os ved Titus’ Ankomst;

7:7  dog ikke alene ved hans Ankomst, men ogsaa ved den Trøst, hvormed han var trøstet af Eder, der han berettede os Eders Forlængsel, Eders bittre Graad, Eders Nidkjærhed for mig, saa at jeg end mere maatte glæde mig.

7:8  Thi om jeg og bedrøvede Eder med Brevet, fortryder det mig ikke; hvis det og haver fortrudt mig; thi jeg seer, at hiint Brev, hvorvel kun til en Tid, har bedrøvet Eder.

7:9  Nu glæder jeg mig, ikke derover, at I bleve bedrøvede, men derover at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter Gud, saa at I ikke i nogen Maade have lidt Skade af os.

7:10  Thi Bedrøvelsen efter Gud virker Omvendelse til Salighed, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.

7:11  Thi see, just dette, at I bleve bedrøvede efter Gud, hvilken Iver virkede det i Eder, ja Forsvar, ja Fortørnelse, ja Frygt, ja Forlængsel, ja Nidkjærhed, ja Revselse! I Alt have I beviist, at I vare rene i denne Sag.

7:12  Derfor, hvad jeg skrev Eder, det skrev jeg ikke for dens Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for dens Skyld, som led Uret, men paa det, at vor Iver for Eder, skulde vorde aabenbar hos Eder for Guds Aasyn.

7:13  Derfor ere vi blevne trøstede ved denne Trøst fra Eder; men endnu langt mere glædede vi os over Titus’ Glæde, fordi hans Aand er bleven vederkvæget af Eder alle.

7:14  Thi dersom jeg haver roest Eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskæmmet; men ligesom vi i alle Ting have talet Sandhed til Eder, saaledes er og vor Roes for Titus bleven Sandhed.

7:15  Og han haver særdeles hjertelig Kjærlighed til Eder, naar han tænker paa alle Eders Lydighed, hvorledes I annammede ham med Frygt og Bæven.

7:16  Derfor glæder jeg mig, at jeg i Alt kan lide paa Eder.