DaNT1819 - II Corinthians - 4

4:1  Derfor, da vi have denne tjeneste efter den Barmhjertighed, som os er vederfaren, saa blive vi ikke trætte;

4:2  men vi have afsagt det skjulte skjændige Væsen, og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord; men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os for alle Menneskers Samvittighed, for Guds Aasyn.

4:3  Men er da end vort Evangelium skjult, da er det skjult for dem, som fortabes,

4:4  udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet det vantroe Sind, paa det Oplysningen ikke skulde skinne for dem fra Evangeliet om Christi Herlighed, som er Guds Billede.

4:5  Thi ikke os selv prædike vi, men Christus Jesus, Herren; os derimod være Eders Tjenere for Jesu Skyld.

4:6  Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, haver ogsaa ladet det skinne i vore Hjerter til at oplyse Kundskaben om Guds Herlighed i Jesus Christus.

4:7  Men dette Liggendefæ have vi i Leerkar, saa at den overvættes Kraft maa være Guds, og ikke af os;

4:8  vi, som trænges paa alle Maader, men ikke forsage; tvivlende, men ikke fortvivlende;

4:9  forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke forlorne;

4:10  ombærende altid den Herres Jesu Død i Legemet, at og Jesu Liv maa aabenbares i vort Legeme.

4:11  Thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.

4:12  Saa at Døden viser sig kraftig i os, men Livet i Eder.

4:13  Men efterdi vi have den samme Troens Aand, saasom skrevet er: jeg haver troet, derfor haver jeg talet; saa troe vi og, derfor tale vi og,

4:14  vidende, at den, som opreiste den Herre Jesus, skal og opreise os formedelst Jesus, og fremstille os med Eder.

4:15  Thi det skeer altsammen for Eders Skyld, paa det den overvættes Naade kan ved Manges Taksigelse vorde frugtbar til Guds Ære.

4:16  Derfor blive vi ikke trætte; men hvis endog vort udvortes Menneske fordærves, fornyes dog det indvortes Dag for Dag.

4:17  Thi vor Trængsel, som er stakket og let, skaffer os en over al Maade stor, evig Vægt af Herlighed,

4:18  idet vi ikke ansee de synlige Ting, men de usynlige; thi de synlige ere timelige, men de usynlige ere evige.