DaNT1819 - II Corinthians - 5

5:1  Thi vi vide, at dersom vort jordiske Huus, denne Hytte, nedbrydes, have vi en Bygning af Gud, et Huus, som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene.

5:2  Thi i dette sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor himmelske Bolig;

5:3  dog saa, at vi maae findes iklædte, ikke nøgne.

5:4  Thi saa længe vi ere i denne Hytte sukke vi besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, at det Dødelige kunde blive opslugt af Livet.

5:5  Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant.

5:6  Derfor ere vi altid frimodige, enddog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren;

5:7  (thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse;)

5:8  dog ere vi frimodige og have mere Behagelighed til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.

5:9  Derfor beflitte vi os ogsaa, hvad heller vi ere hjemme eller ikke hjemme, at være ham velbehagelige.

5:10  Thi os bør alle at aabenbares for Christi Domstol, at hver kan faae efter det, som skeet er ved Legemet, efter det, som han haver gjort, enten Godt eller Ondt.

5:11  Efterdi vi have kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker; men for Gud ere vi aabenbare; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere aabenbare for Eders Samvittighed.

5:12  Ikke prise vi os atter selv for Eder; men vi give Eder Anledning til at rose Eder af os, paa det I kunne have Noget at svare dem, som rose sig af det Udvortes, og ikke af Hjertet.

5:13  Thi dersom vi ikke holde Maade, da er det for Guds Skyld; og holde vi Maade, det er for Eders.

5:14  Thi Christi Kjærlighed tvinger os,

5:15  idet vi dømme saaledes, at dersom Een er død for Alle, da ere de alle døde; og han døde for Alle, at de, som leve skulle ikke fremdeles leve sig selv, men ham, som er død og opstanden for dem.

5:16  Saa at vi Ingen herefter ansee efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christus efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere saaledes.

5:17  Saa at, dersom Nogen er i Christus, da er han en ny Skabning; det Gamle er forbiganget, see, Alt er blevet nyt.

5:18  Men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv ved Jesus Christus, og gav os Forligelsens Tjeneste;

5:19  efterdi Gud i Christus forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os.

5:20  Derfor ere vi Sendebud i Christi Sted, som og Gud formanede formedelst os; vi bede i Christi Sted: lader Eder forlige med Gud.

5:21  Thi den, som ikke vidste af Synd, haver han gjort til Synd for os, paa det vi i ham skulle vorde retfærdige for Gud.