DaNT1819 - II Corinthians - 11

11:1  Og, at I vilde holde mig en liden Daarlighed tilgode! Dog, jeg veed, at I holde mig den tilgode.

11:2  Thi jeg er nidkjær over Eder med Guds Nidkjærhed; jeg haver trolovet Eder med en Mand, at jeg kunde fremstille Christus en reen Jomfru.

11:3  Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal Eders Sind fordærves fra det oprigtige Sindelag mod Christus.

11:4  Thi dersom Nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I faae en anden Aand, som I ikke fik, eller et andet Evangelium, som I ikke annammede, da fordrage I ham taaligen.

11:5  Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end hine høie Apostler.

11:6  Er jeg end ulærd i Tale, saa er jeg det dog ikke i Kundskab; men i Alt og paa alle Maader ere vi blevne fuldkommen kjendte hos Eder.

11:7  Eller gjorde jeg Synd, da jeg fornedrede mig selv, paa det i Skulde ophøies? da jeg for Intet forkyndte Eder det Guds Evangelium?

11:8  Jeg berøvede andre Menigheder og tog Sold af dem for at tjene Eder, og der jeg var nærværende hos Eder og trængte, da besværede jeg Ingen.

11:9  Thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang, og i Alle Maader haver jeg holdt, og skal jeg holde mig uden Besværing for Eder.

11:10  Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Roes ikke betages mig i Achaias Lande.

11:11  Hvorfor? fordi jeg ikke elsker Eder? Gud veed det.

11:12  Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, at jeg kan afskære dem Anledning, som ville have Anledning, at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.

11:13  Thi saadanne falske Apostler ere svigefulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler.

11:14  Og intet Under! thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel.

11:15  Derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger.

11:16  Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.

11:17  Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg saa dristigen roser mig.

11:18  Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.

11:19  Gjerne fordrage I jo Daarer, efterdi I ere kloge.

11:20  I fordrage det, naar Nogen gjør Eder til Trælle, naar Nogen opsluger Eder, naar Nogen tager til sig, naar Nogen ophøier sig, naar Nogen slaaer Eder i Ansigtet.

11:21  Jeg siger det med Skamfuldhed, deri have vi været svage; men i det, hvori Nogen er dristig, (jeg taler i Daarlighed), er ogsaa jeg dristig.

11:22  Ere de Hebræer? jeg ogsaa. Ere de Israeliter? jeg ogsaa. Ere de Abrahams Sæd? jeg ogsaa.

11:23  Ere de Christi Tjenere? (jeg taler vanvittigen!) jeg er det mere. Jeg haver arbeidet overflødigere, lidt flere Slag, været flere Gange i Fængsler, ofte i Dødsfare.

11:24  Af Jøderne har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre eet.

11:25  Jeg er tre Gange hudstrøgen, een Gang stenet, jeg har lidt tre Gange Skibbrud, jeg har været et Døgn i Dybet.

11:26  Jeg haver udholdt mange Reiser; jeg var i Farligheder i Vandstrømme, i Farligheder iblandt Røvere, i Farligheder af mit Folk, i Farligheder af Hedninger, i Farligheder i Byer, i Farligheder i Ørken, i Farligheder paa Havet, i Farligheder iblandt flaske Brødre;

11:27  i Arbeide og Møie, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Trøst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed;

11:28  foruden hvad der kommer til, det daglige Overløb og Bekymringen for alle Menigheder.

11:29  Hvo er skrøbelig, og jeg ikke ogsaa? hvo bliver forarget, og det brænder ikke i mig?

11:30  Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.

11:31  Gud og vor Herres Jesu Christi Fader, hvilken være velsignet til evig Tid, veed, at jeg ikke lyver.

11:32  I Damascus bevogtede Kong Aretas’ Landsherre de Damasceners Stad for at gribe mig;

11:33  men jeg blev nedladt af et Vindue i en Kurv over Muren, og undflyede af hans Hænder.