DaNT1819 - II Corinthians - 13

13:1  Jeg kommer denne tredie Gang til Eder; ved to eller tre Vidners Mund skal enhver Sag stadfæstes.

13:2  Jeg haver sagt forud, og siger det forud, som anden Gang nærværende, og skriver det nu fraværende til dem, som forhen syndede, og til alle de Øvrige, at om jeg kommer igjen, vil jeg ikke skaane,

13:3  efterdi I fordre Beviis paa, at Christus taler i mig, han, som hos Eder ikke viser sig svag, men kraftig iblandt Eder.

13:4  Thi endskjøndt han blev korsfæstet i Svaghed, lever han dog ved Guds Kraft; og endskjøndt ogsaa vi ere svage i ham, skulle vi dog leve med ham ved Guds Kraft hos Eder.

13:5  Ransager Eder selv, om I ere i Troen; prøver Eder selv! Eller kjende I Eder ikke selv, at Jesus Christus er i Eder? med mindre I ere udygtige.

13:6  Men jeg haaber, at I skulle kjende, at vi ere ikke udygtige.

13:7  Men jeg beder til Gud, at I intet Ondt maa gjøre; ikke at vi skulle synes dygtige, men at I skulle gjøre det Gode, om end vi skulde være som udygtige.

13:8  Thi vi formaae Intet mod Sandhed, men for Sandhed.

13:9  Vi glæde os, naar vi ere svage, og I ere stærke; men dette ønske vi, at I maa blive fuldkommede.

13:10  Derfor skriver jeg dette fraværende, paa det jeg nærværende ikke skal bruge Strenghed, efter den Magt, som Herren haver givet mig til Opbyggelse, og ikke til Nedbrydelse.

13:11  Iøvrigt, Brødre! glæder Eder, bliver fuldkommede, formaner hverandre, haver eet Sind, værer fredsommelige, og Kjærlighedens og Fredens Gud skal være med Eder.

13:12  Hilser hverandre med et helligt Kys! Alle de Hellige hilse Eder.

13:13  Vor Herres Jesu Christi Naade, og Guds Kjærlighed, og den Hellig Aands Samfund være med Eder alle! Amen.