DaOT1931NT1907 - Song of Solomon - 2

2:1  Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje.

2:2  Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.

2:3  Som et Æbletræ blandt Skovens Træer er min Ven blandt unge Mænd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sød for min Gane.

2:4  Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mærket over mig er Kærlighed.

2:5  Styrk mig med Rosinkager, kvæg mig med Æbler, thi jeg er syg af Kærlighed.

2:6  Hans venstre er under mit Hoved, hans højre tager mig i Favn.

2:7  Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre, ved Gazeller og Markens Hjorte: Gør ikke Kærligheden Uro, væk den ikke, før den ønsker det selv!

2:8  Hør! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Løb over Bjergene, i Spring over Højene.

2:9  Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu staar han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem Gitteret.

2:10  Min Ven stemmer i og siger saa til mig: Staa op, min Veninde, du fagre, kom!

2:11  Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,

2:12  Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren høres i vort Land;

2:13  Figentræets Smaafrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder Duft. Staa op, min Veninde, du fagre, kom,

2:14  min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.

2:15  Fang os de Ræve, de Ræve smaa, som hærger Vinen, vor blomstrende Vin!

2:16  Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;

2:17  til Dagen svales og Skyggerne længes, kom hid, min Ven, og vær som Gazellen, som den unge Hjort paa duftende Bjerge!