SONG OF SOLOMON
Chapter 2
Song | DaOT1871 | 2:3 | Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane. | |
Song | DaOT1871 | 2:5 | Styrker mig med Rosinkager, vederkvæger mig med Æbler! thi jeg er syg af Kærlighed. | |
Song | DaOT1871 | 2:7 | Jeg besværger eder, I Jerusalems Døtre! ved Raaerne eller ved Hinderne paa Marken, at I ikke vække eller forstyrre den kære, førend hun har Lyst dertil. | |
Song | DaOT1871 | 2:8 | Min elskedes Røst! se, der kommer han, springende over Bjergene, hoppende over Højene. | |
Song | DaOT1871 | 2:9 | Min elskede er lig en Raa eller en ung Hjort: se, han staar bag vor Væg, han ser ind igennem Vinduerne, kiger igennem Vinduesgitteret. | |
Song | DaOT1871 | 2:10 | Min elskede svarer og siger til mig: Staa op, min Veninde! min skønne! og gak frem. | |
Song | DaOT1871 | 2:12 | Blomsterne ere komne til Syne i Landet, Sangens Tid er kommen, og Turtelduens Røst er hørt i vort Land. | |
Song | DaOT1871 | 2:13 | Figentræet har udskudt sine smaa Figen, og Vinstokkene staa i Blomster og dufte; staa du op, min Veninde! min skønne! og gak frem! | |
Song | DaOT1871 | 2:14 | Min Due i Klippens Revner, i Fjeldvæggens Skjul, lad mig se din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er yndig. | |
Song | DaOT1871 | 2:15 | Griber os Rævene, de smaa Ræve, som fordærve Vingaardene; vore Vingaarde staa i Blomster. | |