DaOT1871NT1907 - III John - 1

1:1  Den Ældste til Kajus, den elskede, hvem jeg elsker i Sandhed.

1:2  Du elskede! jeg ønsker, at det i alle Ting maa gaa dig vel, og du maa være karsk, ligesom det gaar din Sjæl vel.

1:3  Thi jeg blev meget glad, da der kom Brødre og vidnede om Sandheden i dig, hvorledes du vandrer i Sandheden.

1:4  Jeg har ingen større Glæde end denne, at jeg hører, at mine Børn vandre i Sandheden.

1:5  Du elskede! en trofast Gerning gør du i alt, hvad du virker for Brødrene, og det for fremmede,

1:6  hvilke have vidnet for Menigheden om din Kærlighed; og du vil gøre vel i at fremme deres Rejse saaledes, som det er Gud værdigt.

1:7  Thi for Navnets Skyld ere de dragne ud, uden at tage noget af Hedningerne.

1:8  Derfor ere vi skyldige at tage os af saadanne, for at vi kunne blive Medarbejdere for Sandheden.

1:9  Jeg har skrevet noget til Menigheden; men Diotrefes, som gerne vil være den ypperste iblandt dem, anerkender os ikke.

1:10  Derfor vil jeg, naar jeg kommer, erindre om de Gerninger, han gør, idet han bagvadsker os med onde Ord; og ikke tilfreds dermed, tager han baade selv ikke Brødrene for gode, og dem, som ville det, forhindrer han deri og udstøder dem af Menigheden.

1:11  Du elskede! efterfølg ikke det onde, men det gode. Den, som gør godt, er af Gud; den, som gør ondt, har ikke set Gud.

1:12  Demetrius har et godt Vidnesbyrd af alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og du ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.

1:13  Jeg havde meget at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.

1:14  Men jeg haaber snart at se dig, og da skulle vi mundtligt tale sammen.

1:15  Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især!