DaNT1819 - III John - 1

1:1  Den Ældste til Cajus, den Elskelige, hvilken jeg elsker i Sandhed.

1:2  Du Elskelige! jeg ønsker, at du i Alt maa lide vel og være karsk, ligesom din Sjæl lider vel.

1:3  Thi jeg blev meget glad, der Brødrene kom og vidnede om din Sandhed, hvorledes du vandrer i Sandheden.

1:4  Jeg haver ingen større Glæde end denne, at jeg hører mine Børn vandre i Sandheden.

1:5  Du Elskelige! du gjør troligen Alt, hvad du gjør mod Brødrene og mod de Fremmede,

1:6  hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du gjør vel, naar du befordrer deres Reise saaledes, som det er sømmeligt for Gud.

1:7  Thi for hans Navns Skyld ere de dragne ud, og de have Intet taget af Hedningerne.

1:8  Derfor ere vi skyldige at antage os Saadanne, paa det vi kunne blive Medarbeidere for Sandheden.

1:9  Jeg haver tilskrevet Menigheden; men Diotrephes, som vil gjerne være den Ypperste iblandt dem, antager os ikke.

1:10  Derfor, naar jeg kommer, vil jeg erindre de Gjerninger, som han gjør, idet han med onde Ord bagvasker os; og ikke nøiet hermed, antager han selv ikke Brødrene, og dem, som ville, formener han det og udstøder dem af Menigheden.

1:11  Du Elskelige! efterfølg ikke det Onde, men det Gode. Hvo som gjør Godt, er af Gud; men hvo som gjør Ondt, haver ikke seet Gud.

1:12  Demetrius haver et godt Vidnesbyrd af Alle og af Sandheden selv; ogsaa vi vidne, og I vide, at vort Vidnesbyrd er sandt.

1:13  Jeg havde Meget at melde, men jeg vil ikke skrive til dig med Blæk og Pen.

1:14  Men jeg haaber snart at see dig, og da skulle vi mundtligen tale sammen.

1:15  Fred være med dig! Vennerne hilse dig. Hils Vennerne, hver især. Amen.