Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
ISAIAH
Prev Up Next
Chapter 23
Isai DaOT1871 23:1  Profeti imod Tyrus. Hyler, I Tharsis's Skibe! thi den er ødelagt, saa der ikke er et Hus, og saa at ingen kommer derind; fra Kithims Land kundgøres dette for dem.
Isai DaOT1871 23:2  Tier, I Indbyggere paa Øen, som Zidons Købmænd, der fore over Havet, fyldte!
Isai DaOT1871 23:3  Over de store Vande blev Sæden ved Sikor, Høsten ved Strømmen, dens Indkomst; og den var Hedningernes Stapelstad.
Isai DaOT1871 23:4  Skam dig, Zidon! thi Havet, Befæstningen ved Havet, siger: Jeg har ikke været i Fødselsnød og har ikke født og ikke opdraget unge Karle og ikke opfødt Jomfruer.
Isai DaOT1871 23:5  Saa si art Rygtet naar Ægypten, skulle de blive bange ved Rygtet om Tyrus.
Isai DaOT1871 23:6  Farer over til Tharsis, hyler, I Indbyggere paa Øen!
Isai DaOT1871 23:7  Er dette eders jublende Stad, den, hvis Udspring er fra Oldtid, den, hvis Fødder føre den ud, langt bort til at være fremmed?
Isai DaOT1871 23:8  Hvo har besluttet dette over Tyrus, den, som uddelte Kroner, den, hvis Købmænd vare Fyrster, den, hvis Kræmmere vare de herligste paa Jorden?
Isai DaOT1871 23:9  Den Herre Zebaoth har besluttet det for at nedslaa al denne dejlige Herlighed, for at gøre de herlige paa Jorden ringe.
Isai DaOT1871 23:10  Far igennem dit Land som Strømmen, du Tharsis's Datter! der er intet Bælte ydermere.
Isai DaOT1871 23:11  Han udrakte sin Haand over Havet, han bragte Rigerne til at bæve; Herren bød om Kanaan at ødelægge dens Befæstninger.
Isai DaOT1871 23:12  Og han sagde: Du skal ikke blive ved at fryde dig ydermere, du voldtagne Jomfru, Zidons Datter! gør dig rede, drag hen over til Kithim; men end ikke der skal du have Hvile.
Isai DaOT1871 23:13  Se, Kaldæernes Land — der er Folket, som ikke længe har været til, Assur har grundlagt det for Ørkenens Børn — de have oprejst Vagttaarne, nedbrudt dens Paladser, gjort den til en Stenhob.
Isai DaOT1871 23:14  Hyler, I Tharsis's Skibe! thi eders Befæstning er forstyrret.
Isai DaOT1871 23:15  Og det skal ske paa den Dag, da skal Tyrus blive glemt halvfjerdsindstyve Aar, som ere en Konges Dage; men naar halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, skal det gaa Tyrus efter Skøgevisen:
Isai DaOT1871 23:16  „Tag Harpe, gak omkring i Staden, du glemte Skøge! leg smukt paa Strenge, syng meget, paa det du maa ihukommes!‟
Isai DaOT1871 23:17  Og det skal ske, efter at halvfjerdsindstyve Aar ere til Ende, da skal Herren besøge Tyrus, og den skal komme til sin Fortjeneste igen og bole med alle Riger paa Jorden, paa Jordens Kreds.
Isai DaOT1871 23:18  Men dens Købmandsskab og dens Fortjeneste skal være Herren helliget, det skal ikke samles til Liggendefæ, ej heller henlægges; thi de, som bo for Herrens Ansigt, skulle have dens Købmandsskab, at de maa æde og blive mætte og kunne klæde sig herligt.