JOEL
Chapter 1
Joel | DaOT1931 | 1:2 | Hør dette, I Ældste, laan Øre, alle, som bor i Landet! Er sligt mon sket i eders eller eders Fædres Dage? | |
Joel | DaOT1931 | 1:3 | I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, og deres til næste Slægt. | |
Joel | DaOT1931 | 1:4 | Græshoppen aad, hvad Gnaveren levned, Springeren aad, hvad Græshoppen levned, Æderen aad, hvad Springeren levned. | |
Joel | DaOT1931 | 1:5 | Vaagn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamre over Most, der gik tabt for eders Mund. | |
Joel | DaOT1931 | 1:6 | Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt og uden Tal; dets Tænder er Løvetænder, det har Kindtænder som en Løvinde. | |
Joel | DaOT1931 | 1:7 | Det lagde min Vinstok øde, knækked mit Figentræ, afbarked og hærgede det; dets Grene stritter hvide. | |
Joel | DaOT1931 | 1:9 | Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENS Hus; Præsterne, HERRENS Tjenere sørger. | |
Joel | DaOT1931 | 1:10 | Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten slog fejl og Olien hentørres. | |
Joel | DaOT1931 | 1:11 | Bønder skuffes og Vingaardsmænd jamrer baade over Hveden og Byggen; thi Markens Høst gik tabt; | |
Joel | DaOT1931 | 1:12 | fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble-, Palme— og Æbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde fra Menneskens Børn. | |
Joel | DaOT1931 | 1:13 | Sørg, I Præster, i Sæk, I Alterets Tjenere, jamrer! Gaa ind og bær Sæk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikoffer unddrages eders Guds Hus. | |
Joel | DaOT1931 | 1:14 | Helliger en Faste, udraab festlig Samling, I Ældste, kald alle, som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og raab saa til HERREN! | |
Joel | DaOT1931 | 1:17 | Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt, Forraadshuse jævnet, thi Kornet er vissent. | |
Joel | DaOT1931 | 1:18 | Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes Hjorde er skræmte, fordi de ikke har Græs; selv Smaakvægets Hjorde lider. | |
Joel | DaOT1931 | 1:19 | Jeg raaber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret Ørkenens Græsning, og Luen afsved hvert Markens Træ; | |