DaNT1819 - Titus - 1

1:1  Paulus, Guds Tjener, og Jesu Christi Apostel og Guds Udvalgtes Tro og Erkjendelse af Sandheden til Gudfrygtighed,

1:2  i Haab om det evige Liv, hvilket Gud, som ikke lyver, havde lovet fra evige Tider,

1:3  men haver nu til sin Tid aabenbaret sit Ord ved den Prædiken, som mig er betroet, efter Guds vor Frelsers Befaling:

1:4  til Titus, min ægte Søn i den fælles Tro: Naade, Barmhjertighed Fred fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus, vor Frelser!

1:5  Derfor efterlod jeg dig i Creta, at du skulde indrette, hvad som fattes, og indsætte Ældste i hver Stad, som jeg befoel dig,

1:6  saafremt en Saadan er ustraffelig, een Kvindes Mand, som haver troende Børn, der ikke ere beskyldte for Ryggesløshed eller ere gjenstridige.

1:7  Thi det bør en Biskop at være ustraffelig, som en Guds Huusholder, ikke indtagen af sig selv, ikke vredagtig, ikke hengiven til Viin, ikke til Slagsmaal, ikke til slet Vinding;

1:8  men gjestfri, elskende det Gode, sindig, retfærdig, hellig, kydsk;

1:9  som holder fast ved det sande Ord efter Underviisningen, at han kan være mægtig til baade at formane ved den sunde Lærdom og at overbevise dem, som sige imod.

1:10  Thi Mange ere gjenstridige, føre forfængelig Snak og bedaare Sindet, meest de af Omskærelsen,

1:11  paa hvilke man bør stoppe Munden; thi de forvirre hele Huse, idet de lære, hvad utilbørligt er, for slet Vindings Skyld.

1:12  En af dem, deres egen Prophet, haver sagt: Creter ere stedse Løgnere, onde Dyr, lade Buge.

1:13  Dette Vidnesbyrd er Sandt. Desaarsag straf dem strengeligen, at de maae blive sunde i Troen,

1:14  og ikke agte paa jødiske Fabler og Menneskers Bud, som vende sig fra Sandheden.

1:15  Alt er vel reent for de Rene; men for de Besmittede og Vantroe er Intet reent, men baade deres Sind og Samvittighed er besmittet.

1:16  De foregive, at de kjende Gud, men fornegte ham med Gjerningerne, vederstyggelige som de ere, og ulydige og uduelige til al god Gjerning.