HABAKKUK
Chapter 3
Haba | DaOT1931 | 3:2 | HERRE, jeg har hørt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE. Fuldbyrd det i Aarenes Løb, aabenbar dig i Aarenes Løb, kom Barmhjertighed i Hu under Vreden! | |
Haba | DaOT1931 | 3:3 | Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. — Sela. Hans Højhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden. | |
Haba | DaOT1931 | 3:4 | Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgaar Straaler; der er hans Vælde i Skjul. | |
Haba | DaOT1931 | 3:6 | Hans Fjed faar Jorden til at skælve, hans Blik faar Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier gaar han. | |
Haba | DaOT1931 | 3:8 | Er HERREN da vred paa Strømmene, gælder din Vrede Strømmene, gælder din Harme Havet, siden du farer frem paa dine Heste og dine Vogne drøner. | |
Haba | DaOT1931 | 3:9 | Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du med Pile. — Sela. Du kløver Jorden i Strømme, | |
Haba | DaOT1931 | 3:10 | Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden løfter sin Røst. | |
Haba | DaOT1931 | 3:11 | Solen glemmer at staa op, Maanen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd. | |
Haba | DaOT1931 | 3:13 | Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden til Klippen. — Sela. | |
Haba | DaOT1931 | 3:16 | Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier paa Trængselens Dag over Folket, som volder os Krig. | |
Haba | DaOT1931 | 3:17 | Thi Figentræet blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Olietræets Afgrøde svigter, Markerne giver ej Føde. Faarene svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser. | |