Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
HABAKKUK
1 2 3
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 3
Haba DaOT1931 3:2  HERRE, jeg har hørt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE. Fuldbyrd det i Aarenes Løb, aabenbar dig i Aarenes Løb, kom Barmhjertighed i Hu under Vreden!
Haba DaOT1931 3:3  Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. — Sela. Hans Højhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden.
Haba DaOT1931 3:4  Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgaar Straaler; der er hans Vælde i Skjul.
Haba DaOT1931 3:5  Foran ham vandrer Pest, og efter ham følger Sot.
Haba DaOT1931 3:6  Hans Fjed faar Jorden til at skælve, hans Blik faar Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier gaar han.
Haba DaOT1931 3:7  Kusjans Telte bæver, Telttæpperne i Midjans Land.
Haba DaOT1931 3:8  Er HERREN da vred paa Strømmene, gælder din Vrede Strømmene, gælder din Harme Havet, siden du farer frem paa dine Heste og dine Vogne drøner.
Haba DaOT1931 3:9  Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du med Pile. — Sela. Du kløver Jorden i Strømme,
Haba DaOT1931 3:10  Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden løfter sin Røst.
Haba DaOT1931 3:11  Solen glemmer at staa op, Maanen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.
Haba DaOT1931 3:12  I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.
Haba DaOT1931 3:13  Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden til Klippen. — Sela.
Haba DaOT1931 3:14  Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, hans Høvdinger splittes.
Haba DaOT1931 3:15  Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.
Haba DaOT1931 3:16  Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier paa Trængselens Dag over Folket, som volder os Krig.
Haba DaOT1931 3:17  Thi Figentræet blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Olietræets Afgrøde svigter, Markerne giver ej Føde. Faarene svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.
Haba DaOT1931 3:18  Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.
Haba DaOT1931 3:19  Den Herre HERREN er min Styrke, han gør mine Fødder som Hindens og lader mig gaa paa mine Høje. Til Sangmesteren. Med Strengespil.