DaOT1931NT1907 - II Corinthians - 6

6:1  Men som Medarbejdere formane vi ogsaa til, at I ikke forgæves maa have modtaget Guds Naade;

6:2  (han siger jo: „Paa en behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa en Frelsens Dag hjalp jeg dig.‟ Se, nu er det en velbehagelig Tid, se, nu er det en Frelsens Dag;)

6:3  og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, for at Tjenesten ikke skal blive lastet;

6:4  men i alting anbefale vi som Guds Tjenere os selv ved stor Udholdenhed i Trængsler, i Nød, i Angester,

6:5  under Slag, i Fængsler, under Oprør, under Besværligheder, i Nattevaagen, i Faste,

6:6  ved Renhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Helligaand, ved uskrømtet Kærlighed,

6:7  ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, ved Retfærdighedens Vaaben baade til Angreb og Forsvar;

6:8  ved Ære og Vanære, ved ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere og dog sanddrue;

6:9  som ukendte og dog velkendte; som døende, og se, vi leve; som de, der tugtes, dog ikke til Døde;

6:10  som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gøre mange rige; som de, der intet have, og dog eje alt.

6:11  Vor Mund er opladt over for eder, Korinthiere! vort Hjerte er udvidet.

6:12  I have ikke snæver Plads i os, men der er snæver Plads i eders Hjerter.

6:13  Men ligesaa til Gengæld (jeg taler som til mine Børn), maa ogsaa I udvide eders Hjerter!

6:14  Drager ikke i ulige Aag med vantro; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed og Lovløshed? eller hvad Samfund har Lys med Mørke?

6:15  Hvad Samklang er der mellem Kristus og Belial? eller hvad Delagtighed har en troende med en vantro?

6:16  Hvad Samstemning har Guds Tempel med Afguder? Thi vi ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sagt: „Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.‟

6:17  „Derfor gaar ud fra dem og udskiller eder fra dem, siger Herren, og rører ikke noget urent; og jeg vil antage mig eder,‟

6:18  „og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døtre, siger Herren, den Almægtige.‟