Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
MICAH
1 2 3 4 5 6 7
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 7
Mica DaOT1931 7:1  Ve mig! Det gaar mig som ved Frugthøst, ved Vinhøstens Efterslæt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjæl har Lyst til!
Mica DaOT1931 7:2  De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru. De lurer alle paa Blod og jager hverandre med Net.
Mica DaOT1931 7:3  Deres Hænder er flinke til ondt, Fyrsten kræver, Dommeren er villig for Betaling; Stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen.
Mica DaOT1931 7:4  Den bedste er som en Tornebusk, den ærlige værre end en Tjørnehæk. Dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer, af Rædsel rammes de nu.
Mica DaOT1931 7:5  Tro ikke eders Næste, stol ikke paa en Ven, vogt Mundens Døre for hende, du favner!
Mica DaOT1931 7:6  Thi Søn agter Fader ringe, Datter staar Moder imod, Svigerdatter Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender.
Mica DaOT1931 7:7  Men jeg vil spejde efter HERREN, jeg bier paa min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.
Mica DaOT1931 7:8  Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men staar op; om end jeg sidder i Mørke, er HERREN mit Lys.
Mica DaOT1931 7:9  Jeg vil bære HERRENS Vrede — jeg synded jo mod ham — indtil han strider for mig og skaffer mig Ret; han fører mig ud i Lys, jeg skal skue hans Retfærd.
Mica DaOT1931 7:10  Min Fjende skal se derpaa og fyldes med Skam, han, som spørger mig: »Hvor er HERREN din Gud?« Mine Øjne skal med Skadefryd se ham, naar han trampes ned som Skarn paa Gaden.
Mica DaOT1931 7:11  En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Grænsen vides ud,
Mica DaOT1931 7:12  en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til Ægypten, lige fra Ægypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg.
Mica DaOT1931 7:13  Men Jorden og de, som bor derpaa, lægges øde til Løn for deres Værk.
Mica DaOT1931 7:14  Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage!
Mica DaOT1931 7:15  Giv os Undere at skue, som da du drog ud af Ægypten;
Mica DaOT1931 7:16  lad Folkene se det og blues ved al deres Vælde, lægge Haand paa Mund, lad Ørene døves paa dem!
Mica DaOT1931 7:17  Lad dem slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb, rædde komme frem af deres Borge til HERREN vor Gud og ængstes og frygte for dig!
Mica DaOT1931 7:18  Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brøde, bærer over med Synd hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer paa Vrede, men gerne er naadig?
Mica DaOT1931 7:19  Han vil atter forbarme sig over os, træde vor Brøde under Fod, du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb!
Mica DaOT1931 7:20  Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham Naade, som du svor vore Fædre til i fordums Dage.