REVELATION OF JOHN
Chapter 21
Reve | DaOT1871 | 21:1 | Og jeg saa en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere. | |
Reve | DaOT1871 | 21:2 | Og jeg saa den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredet som en Brud, der er smykket for sin Brudgom. | |
Reve | DaOT1871 | 21:3 | Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud. | |
Reve | DaOT1871 | 21:4 | Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort. | |
Reve | DaOT1871 | 21:5 | Og han, som sad paa Tronen, sagde: Se, jeg gør alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere troværdige og sande. | |
Reve | DaOT1871 | 21:6 | Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den tørstige af Livets Vands Kilde uforskyldt. | |
Reve | DaOT1871 | 21:7 | Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min Søn. | |
Reve | DaOT1871 | 21:8 | Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Løgnerne, deres Lod skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død. | |
Reve | DaOT1871 | 21:9 | Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, der vare fulde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru. | |
Reve | DaOT1871 | 21:10 | Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og højt Bjerg og viste mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen fra Gud | |
Reve | DaOT1871 | 21:11 | med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som krystalklar Jaspissten. | |
Reve | DaOT1871 | 21:12 | Den havde en stor og høj Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og paaskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers; | |
Reve | DaOT1871 | 21:13 | mod Øst tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og mod Vest tre Porte. | |
Reve | DaOT1871 | 21:14 | Og Stadens Mur havde tolv Grundstene, og paa dem Lammets tolv Apostles tolv Navne. | |
Reve | DaOT1871 | 21:15 | Og han, som talte med mig, havde en Maalestok, et Guldrør, for at han skulde maale Staden og dens Porte og dens Mur. | |
Reve | DaOT1871 | 21:16 | Og Staden ligger i Firkant, og dens Længde er lige saa stor som Bredden. Og han maalte Staden med Røret: Tolv Tusinde Stadier; dens Længde, Bredde og Højde ere lige. | |
Reve | DaOT1871 | 21:17 | Og han maalte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter Menneskemaal, hvilket er Englemaal. | |
Reve | DaOT1871 | 21:19 | Stadmurens Grundstene vare prydede med alle Haande Ædelstene: Den første Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde Smaragd, | |
Reve | DaOT1871 | 21:20 | den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst. | |
Reve | DaOT1871 | 21:21 | Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar. | |
Reve | DaOT1871 | 21:22 | Og jeg saa intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den almægtige, og Lammet. | |
Reve | DaOT1871 | 21:23 | Og Staden trænger ikke til Sol eller Maane til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys. | |
Reve | DaOT1871 | 21:24 | Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger bringe deres Herlighed til den, | |