Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
GENESIS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 7
Gene DaOT1931 7:1  Derpaa sagde HERREN til Noa: »Gaa ind i Arken med hele dit Hus, thi dig har jeg fundet retfærdig for mine Øjne i denne Slægt.
Gene DaOT1931 7:2  Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle urene Dyr eet Par, Han og Hun,
Gene DaOT1931 7:3  ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan forplante sig paa hele Jorden.
Gene DaOT1931 7:4  Thi om syv Dage vil jeg lade det regne paa Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette alle Væsener, som jeg har gjort, fra Jordens Flade.«
Gene DaOT1931 7:5  Og Noa gjorde ganske som HERREN havde paalagt ham.
Gene DaOT1931 7:6  Noa var 600 Aar gammel, da Vandfloden kom over Jorden.
Gene DaOT1931 7:7  Noa gik med sine Sønner, sin Hustru og sine Sønnekoner ind i Arken for at undslippe Flodens Vande.
Gene DaOT1931 7:8  De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber paa Jorden,
Gene DaOT1931 7:9  gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud havde paalagt Noa.
Gene DaOT1931 7:10  Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;
Gene DaOT1931 7:11  i Noas 600de Leveaar paa den syttende Dag i den anden Maaned, den Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser aabnedes,
Gene DaOT1931 7:12  og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
Gene DaOT1931 7:13  Selv samme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Sønner Sem, Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Sønnekoner
Gene DaOT1931 7:14  og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvæg efter dets Arter, alt Kryb paa Jorden efter dets Arter og alle Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;
Gene DaOT1931 7:15  af alt Kød, som har Livsaande, gik Par for Par ind i Arken til Noa;
Gene DaOT1931 7:16  Han og Hundyr af alt Kød gik ind, som Gud havde paabudt, og HERREN lukkede efter ham.
Gene DaOT1931 7:17  Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg og løftede Arken, saa den hævedes over Jorden.
Gene DaOT1931 7:18  Og Vandet steg og stod højt over Jorden, og Arken flød paa Vandet;
Gene DaOT1931 7:19  og Vandet steg og steg over Jorden, saa de højeste Bjerge under Himmelen stod under Vand;
Gene DaOT1931 7:20  femten Alen stod Vandet over dem, saa Bjergene stod helt under Vand.
Gene DaOT1931 7:21  Da omkom alt Kød, som rørte sig paa Jorden, Fugle, Kvæg, vildtlevende Dyr og alt Kryb paa Jorden og alle Mennesker;
Gene DaOT1931 7:22  alt, i hvis Næse det var Livets Aande, alt, hvad der var paa det faste Land, døde.
Gene DaOT1931 7:23  Saaledes udslettedes alle Væsener, der var paa Jordens Flade, Mennesker, Kvæg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.