Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
GENESIS
Prev Up Next
Chapter 1
Gene DaOT1931 1:2  Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke over Verdensdybet. Men Guds Aand svævede over Vandene.
Gene DaOT1931 1:3  Og Gud sagde: »Der blive Lys!« Og der blev Lys.
Gene DaOT1931 1:4  Og Gud saa, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og Mørket,
Gene DaOT1931 1:5  og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat. Og det blev Aften, og det blev Morgen, første Dag.
Gene DaOT1931 1:6  Derpaa sagde Gud: »Der blive en Hvælving midt i Vandene til at skille Vandene ad!«
Gene DaOT1931 1:7  Og saaledes skete det: Gud gjorde Hvælvingen og skilte Vandet under Hvælvingen fra Vandet over Hvælvingen;
Gene DaOT1931 1:8  og Gud kaldte Hvælvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev Morgen, anden Dag.
Gene DaOT1931 1:9  Derpaa sagde Gud: »Vandet under Himmelen samle sig paa eet Sted, saa det faste Land kommer til Syne!« Og saaledes skete det;
Gene DaOT1931 1:10  og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud saa, at det var godt.
Gene DaOT1931 1:11  Derpaa sagde Gud: »Jorden lade fremspire grønne Urter, der bærer Frø, og Frugttræer, der bærer Frugt med Kærne, paa Jorden!« Og saaledes skete det:
Gene DaOT1931 1:12  Jorden frembragte grønne Urter, der bar Frø, efter deres Arter, og Træer, der bar Frugt med Kærne, efter deres Arter. Og Gud saa, at det var godt.
Gene DaOT1931 1:13  Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.
Gene DaOT1931 1:14  Derpaa sagde Gud: »Der komme Lys paa Himmelhvælvingen til at skille Dag fra Nat, og de skal være til Tegn og til Fastsættelse af Højtider, Dage og Aar
Gene DaOT1931 1:15  og tjene som Lys paa Himmelhvælvingen til at lyse paa Jorden!« Og saaledes sket det:
Gene DaOT1931 1:16  Gud gjorde de to store Lys, det største til at herske om Dagen, det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;
Gene DaOT1931 1:17  og Gud satte dem paa Himmelhvælvingen til at lyse paa Jorden
Gene DaOT1931 1:18  og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud saa, at det var godt.
Gene DaOT1931 1:19  Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.
Gene DaOT1931 1:20  Derpaa sagde Gud: »Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under Himmelhvælvingen!« Og saaledes skete det:
Gene DaOT1931 1:21  Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende Væsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle vingede Væsener efter deres Arter. Og Gud saa, at det var godt.
Gene DaOT1931 1:22  Og Gud velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige paa Jorden!«
Gene DaOT1931 1:23  Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.
Gene DaOT1931 1:24  Derpaa sagde Gud: »Jorden frembringe levende Væsener efter deres Arter: Kvæg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter!« Og saaledes skete det:
Gene DaOT1931 1:25  Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvæget efter dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud saa, at det var godt.
Gene DaOT1931 1:26  Derpaa sagde Gud: »Lad os gøre Mennesker i vort Billede, saa de ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr paa Jorden og alt Kryb, der kryber paa Jorden!«
Gene DaOT1931 1:27  Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han det, som Mand og Kvinde skabte han dem;
Gene DaOT1931 1:28  og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: »Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden, gør eder til Herre over den og hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvæget og alle vildtlevende Dyr, der rører sig paa Jorden!«
Gene DaOT1931 1:29  Gud sagde fremdeles: »Jeg giver eder alle Urter paa hele Jorden, som bærer Frø, og alle Træer, som bærer Frugt med Kærne; de skal være eder til Føde;
Gene DaOT1931 1:30  men alle Jordens Dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der kryber paa Jorden, og som har Livsaande, giver jeg alle grønne Urter til Føde.« Og saaledes skete det.
Gene DaOT1931 1:31  Og Gud saa alt, hvad han havde gjort, og se, det var saare godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.