Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
II KINGS
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 18
II K DaOT1931 18:1  I Elas Søns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsaar blev Ezekias, Akaz's Søn, Konge over Juda.
II K DaOT1931 18:2  Han var fem og tyve Aar gammel, da han blev Konge, og han herskede ni og tyve Aar i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en Datter af Zekarja.
II K DaOT1931 18:3  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENS Øjne, ganske som hans Fader David.
II K DaOT1931 18:4  Han skaffede Offerhøjene bort, sønderbrød Stenstøtterne, omhuggede Asjerastøtten og knuste Kobberslangen, som Moses havde lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tændt Offerild for den, og man kaldte den Nehusjtan.
II K DaOT1931 18:5  Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken før eller siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.
II K DaOT1931 18:6  Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt de Bud, HERREN havde givet Moses.
II K DaOT1931 18:7  Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han Lykken med sig. Han gjorde Oprør mod Assyrerkongen og vilde ikke staa under ham.
II K DaOT1931 18:8  Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, baade Vagttaarnene og de befæstede Byer.
II K DaOT1931 18:9  I Kong Ezekias's fjerde, Elas Søns, Kong Hosea af Israels, syvende Regeringsaar, drog Assyrerkongen Salmanassar op mod Samaria, belejrede
II K DaOT1931 18:10  og indtog det. Efter tre Aars Forløb, i Ezekias's sjette, Kong Hosea af Israels niende Regeringsaar, blev Samaria indtaget.
II K DaOT1931 18:11  Og Assyrerkongen førte Israel i Landflygtighed til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer,
II K DaOT1931 18:12  til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Røst, men overtraadt hans Pagt, alt hvad HERRENS Tjener Moses havde paabudt; de hørte ikke derpaa og gjorde ikke derefter.
II K DaOT1931 18:13  I Kong Ezekias's fjortende Regeringsaar drog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede Byer og indtog dem.
II K DaOT1931 18:14  Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og lod sige: »Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du paalægger mig, vil jeg tage paa mig!« Da paalagde Assyrerkongen Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Sølv og 300 Talenter Guld;
II K DaOT1931 18:15  og Ezekias udleverede alt det Sølv, der var i HERRENS Hus og i Skatkamrene i Kongens Palads.
II K DaOT1931 18:16  Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Dørene i HERRENS Helligdom og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og udleverede det til Assyrerkongen.
II K DaOT1931 18:17  Assyrerkongen sendte saa Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved Øvredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.
II K DaOT1931 18:18  Da de krævede at faa Kongen i Tale, gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til dem.
II K DaOT1931 18:19  Rabsjake sagde til dem: »Sig til Ezekias: Saaledes siger Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrøstning, du hengiver dig til?
II K DaOT1931 18:20  Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og Styrke i Krig? Og til hvem sætter du egentlig din Lid, siden du gør Oprør imod mig?
II K DaOT1931 18:21  Se nu, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Saar i Haanden paa den, der støtter sig til den! Thi saaledes gaar det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.
II K DaOT1931 18:22  Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi sætter vor Lid til! er det saa ikke ham, hvis Offerhøje og Altre Ezekias skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette Alter, i Jerusalem skal I tilbede!
II K DaOT1931 18:23  Og nu, indgaa et Væddemaal med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!
II K DaOT1931 18:24  Hvorledes vil du afslaa et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?
II K DaOT1931 18:25  Mon det desuden er uden HERRENS Vilje, at jeg er draget op mod dette Sted for at ødelægge det? Det var HERREN selv, der sagde til mig: Drag op mod dette Land og ødelæg det!«
II K DaOT1931 18:26  Men Eljakim, Hilkijas Søn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: »Tal dog Aramaisk til dine Trælle, det forstaar vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens Folkene paa Muren hører paa det!«
II K DaOT1931 18:27  Men Rabsjake svarede dem: »Er det til din Herre og dig, min Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mænd, der sidder paa Muren hos eder og æder deres eget Skarn og drikker deres eget Vand!«
II K DaOT1931 18:28  Og Rabsjake traadte hen og raabte med høj Røst paa Judæisk: »Hør Storkongens, Assyrerkongens, Ord!
II K DaOT1931 18:29  Saaledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er ikke i Stand til at frelse eder af min Haand!
II K DaOT1931 18:30  Og lad ikke Ezekias forlede eder til at sætte eders Lid til HERREN, naar han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne By skal ikke overgives i Assyrerkongens Haand!
II K DaOT1931 18:31  Hør ikke paa Ezekias; thi saaledes siger Assyrerkongen: Vil I slutte Fred med mig og overgive eder til mig, saa skal enhver af eder spise af sin Vinstok og sit Figentræ og drikke af sin Brønd,
II K DaOT1931 18:32  indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brød og Vingaarde, et Land med Oliventræer og Honning; saa skal I leve og ikke dø. Hør derfor ikke paa Ezekias, naar han vil forføre eder og siger: HERREN vil frelse os!
II K DaOT1931 18:33  Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af Assyrerkongens Haand?
II K DaOT1931 18:34  Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og Ivvas Guder? Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Haand?
II K DaOT1931 18:35  Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit Land af min Haand? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?«
II K DaOT1931 18:36  Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud lød paa, at de ikke maatte svare ham.
II K DaOT1931 18:37  Derpaa gik Paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa Asafs Søn, med sønderrevne Klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.