DaOT1871NT1907 - Philippians - 4

4:1  Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! staar saaledes fast i Herren, I elskede!

4:2  Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.

4:3  Ja, jeg beder ogsaa dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne staa i Livets Bog.

4:4  Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: Glæder eder!

4:5  Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!

4:6  Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse;

4:7  og Guds Fred, som overgaar al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

4:8  I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: Lægger eder det paa Sinde!

4:9  Hvad I baade have lært og modtaget og hørt og set paa mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

4:10  Men jeg har højlig glædet niig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, saa at I kunne tænke paa mit Vel, hvorpaa I ogsaa forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.

4:11  Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.

4:12  Jeg forstaar at være i ringe Kaar, og jeg forstaar ogsaa at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, baade i at mættes og i at hungre, baade i at have Overflod og i at lide Savn.

4:13  Alt formaar jeg i ham, som gør mig stærk.

4:14  Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.

4:15  Men I vide det ogsaa selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.

4:16  Thi endog i Thessalonika sendte I mig baade en og to Gange, hvad jeg havde nødig.

4:17  Ikke at jeg attraar Gaven, men jeg attraar den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.

4:18  Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.

4:19  Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

4:20  Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.

4:21  Hilser hver hellig i Kristus Jesus.

4:22  De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.

4:23  Den Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand!