DaOT1871NT1907 - Ecclesiastes - 10

10:1  Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.

10:2  Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.

10:3  Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.

10:4  Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.

10:5  Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:

10:6  Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.

10:7  Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.

10:8  Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.

10:9  Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.

10:10  Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.

10:11  Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.

10:12  Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.

10:13  Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.

10:14  Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.

10:15  Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.

10:16  Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.

10:17  Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.

10:18  Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.

10:19  Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.

10:20  Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.