Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
ISAIAH
Prev Up Next
Chapter 26
Isai DaOT1931 26:1  Paa hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: En stærk Stad har vi, til Frelse satte han Mur og Bolværk.
Isai DaOT1931 26:2  Luk Portene op for et retfærdigt Folk, som gemmer paa Troskab,
Isai DaOT1931 26:3  hvis Sind er fast, som vogter paa Fred, thi det stoler paa dig.
Isai DaOT1931 26:4  Stol for evigt paa HERREN, thi HERREN er en evig Klippe.
Isai DaOT1931 26:5  Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lægger den i Støvet.
Isai DaOT1931 26:6  De armes Fod, de ringes Trin skal træde den ned.
Isai DaOT1931 26:7  Den retfærdiges Sti er jævn, du jævner den retfærdiges Vej.
Isai DaOT1931 26:8  Ja, vi venter dig, HERRE, paa dine Dommes Sti; til dit Navn og dit Ry staar vor Sjæls Attraa.
Isai DaOT1931 26:9  Min Sjæl attraar dig om Natten, min Aand i mit indre søger dig. Thi naar dine Domme rammer Jorden, lærer de, som bor paa Jorderig, Retfærd.
Isai DaOT1931 26:10  Vises der Naade mod den gudløse, lærer han aldrig Retfærd; i Rettens Land gør han Uret og ser ikke HERRENS Højhed.
Isai DaOT1931 26:11  HERRE, din Haand er løftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam se din Nidkærhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortære dem!
Isai DaOT1931 26:12  HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde du for os.
Isai DaOT1931 26:13  HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit Navn alene priser vi.
Isai DaOT1931 26:14  Døde bliver ikke levende, Dødninger staar ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde om dem.
Isai DaOT1931 26:15  Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjort Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grænser.
Isai DaOT1931 26:16  HERRE, i Nøden søgte de dig; de udgød stille Bønner, medens din Tugtelse var over dem.
Isai DaOT1931 26:17  Som den frugtsommelige, der er ved at føde, vrider og vaander sig i Veer, saaledes fik vi det, HERRE, fra dig.
Isai DaOT1931 26:18  Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte Vind; Landet frelser vi ikke, og Jordboere fødes ikke til Verden.
Isai DaOT1931 26:19  Dine døde skal blive levende, mine dødes Legemer opstaa; de, som hviler i Støvet, skal vaagne og juble. Thi en Lysets Dug er din Dug, og Jorden giver Dødninger igen.
Isai DaOT1931 26:20  Mit Folk, gaa ind i dit Kammer og luk dine Døre bag dig; hold dig skjult en liden Stund, til Vreden er draget over.
Isai DaOT1931 26:21  Thi HERREN gaar ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes Brøde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dølger ej mer sine dræbte.