Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
ISAIAH
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 28
Isai DaOT1931 28:1  Ve Efraims berusedes stolte Krans og dets herlige Smykkes visnende Blomster paa Tindingen af de druknes fede Dal!
Isai DaOT1931 28:2  Se, Herren har en vældig Kæmpe til Rede; som Skybrud af Hagl, som hærgende Storm, som Skybrud af mægtige skyllende Vande slaar han til Jorden med Vælde.
Isai DaOT1931 28:3  Med Fødderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans
Isai DaOT1931 28:4  og dets herlige Smykkes visnende Blomster paa Tindingen af den fede Dal; det gaar den som en tidligmoden Figen før Frugthøst: Hvo der faar Øje paa den, plukker den, og knap er den i Haanden, før han har slugt den.
Isai DaOT1931 28:5  Paa hin Dag bliver Hærskarers HERRE en smuk Krans og en herlig Krone for sit Folks Rest
Isai DaOT1931 28:6  og en Rettens Aand for dem, som sidder til Doms, og Styrke for dem, der driver Krigen tilbage til Portene.
Isai DaOT1931 28:7  Ogsaa disse raver af Vin, er svimle af Drik, Præst og Profet, de raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver under Syner, vakler, naar de dømmer.
Isai DaOT1931 28:8  Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder paa hver en Plet.
Isai DaOT1931 28:9  »Hvem vil han belære, hvem tyder han Syner — mon afvante Børn, nys tagne fra Brystet?
Isai DaOT1931 28:10  Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!«
Isai DaOT1931 28:11  Ja, med lallende Læber, med fremmed Maal vil han tale til dette Folk,
Isai DaOT1931 28:12  han, som dog sagde til dem: »Her er der Hvile, lad den trætte hvile, her er der Ro!« — men de vilde ej høre.
Isai DaOT1931 28:13  Saa bliver for dem da HERRENS Ord: »Hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!« saa de gaar hen og styrter bagover, sønderslaas, fanges og hildes.
Isai DaOT1931 28:14  Hør derfor HERRENS Ord, I spotske Mænd, I Nidvisens Mestre blandt dette Jerusalems Folk!
Isai DaOT1931 28:15  Fordi I siger: »Vi slutted en Pagt med Døden, Dødsriget gjorde vi Aftale med; naar den susende Svøbe gaar frem, da naar den ej os, thi Løgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;«
Isai DaOT1931 28:16  derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, jeg lægger i Zion en prøvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjørnesten; tror man, haster man ikke.
Isai DaOT1931 28:17  Og jeg gør Ret til Maalesnor, Retfærd til Blylod; Hagl skal slaa Løgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort.
Isai DaOT1931 28:18  Eders Pagt med Døden skal brydes, Aftalen med Dødsriget glippe. Naar den susende Svøbe gaar frem, skal den slaa jer til Jorden,
Isai DaOT1931 28:19  jer skal den ramme, hver Gang den gaar frem; thi Morgen efter Morgen gaar den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det blive at faa Syner tydet.
Isai DaOT1931 28:20  Vil man strække sig, er Lejet for kort; vil man dække sig, er Tæppet for smalt.
Isai DaOT1931 28:21  Thi som paa Perazims Bjerg vil HERREN staa op, som i Gibeons Dal vil han vise sin Vrede for at gøre sin Gerning — en underlig Gerning, og øve sit Værk — et sælsomt Værk.
Isai DaOT1931 28:22  Derfor hold inde med Spot, at ej eders Baand skal snære; thi om hele Landets visse Undergang hørte jeg fra Herren, Hærskarers HERRE.
Isai DaOT1931 28:23  Lyt til og hør min Røst, laan Øre og hør mit Ord!
Isai DaOT1931 28:24  Bliver Plovmanden ved med at pløje til Sæd, med at bryde og harve sin Jord?
Isai DaOT1931 28:25  Mon han ikke, naar den er jævnet, saar Dild og udstrør Kommen, lægger Hvede, Hirse og Byg paa det udsete Sted og Spelt i Kanten deraf?
Isai DaOT1931 28:27  Thi med Tærskeslæde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul gaa over Kommen; nej, Dilden tærskes med Stok og Kommen med Kæp.
Isai DaOT1931 28:28  Mon Brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; Vognhjul og Heste drives derover, man knuser det ikke.
Isai DaOT1931 28:29  Ogsaa dette kommer fra Hærskarers HERRE, underfuld i Raad og stor i Visdom.