DaOT1931NT1907 - Isaiah - 32

32:1  Se, en Konge skal herske med Retfærd, Fyrster styre med Ret,

32:2  hver af dem som Læ imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bække i Ørk, som en vældig Klippes Skygge i tørstende Land.

32:3  De seendes Øjne skal ej være blinde, de hørendes Ører skal lytte;

32:4  letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale flydende, rent.

32:5  Daaren skal ikke mer kaldes ædel, højsindet ikke Skalken.

32:6  Thi Daaren taler kun Daarskab, hans Hjerte udtænker Uret for at øve Niddingsværk og prædike Frafald fra HERREN, lade den sultne være tom og den tørstige mangle Vand.

32:7  Skalkens Midler er onde, han oplægger lumske Raad for at ødelægge arme med Løgn, skønt Fattigmand godtgør sin Ret.

32:8  Men den ædle har ædelt for og staar fast i, hvad ædelt er.

32:9  Op, hør min Røst, I sorgløse Kvinder, I trygge Døtre, lyt til min Tale!

32:10  Om Aar og Dag skal I trygge skælve, thi med Vinhøst er det ude, der kommer ej Frugthøst.

32:11  Bæv, I sorgløse, skælv, I trygge, klæd jer af og blot jer, bind Sæk om Lænd;

32:12  slaa jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare Vinstokke,

32:13  mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!

32:14  Thi Paladset er øde, Bylarmen standset, Ofel med Taarnet en Grushob for evigt, Vildæslers Fryd, en Græsgang for Hjorde —

32:15  til Aand fra det høje udgydes over os. Da bliver Ørkenen til Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.

32:16  Ret fæster Bo i Ørkenen, i Frugthaven dvæler Retfærd;

32:17  Retfærds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.

32:18  Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri Pauluner.

32:19  Skoven styrter helt, Byen bøjes dybt.

32:20  Salige I, som saar ved alle Vande, lader Okse og Æsel frit løbe om!