Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
JOEL
1 2 3
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 3
Joel DaOT1931 3:1  Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme Drømme og eders unge skue Syner;
Joel DaOT1931 3:2  ogsaa over Trælle og Trælkvinder vil jeg udgyde min Aand i de Dage.
Joel DaOT1931 3:3  Og jeg lader ske Tegn paa Himmelen og paa Jorden, Blod, Ild og Røgstøtter.
Joel DaOT1931 3:4  Solen skal vendes til Mørke og Maanen til Blod, før HERRENS store og frygtelige Dag kommer.
Joel DaOT1931 3:5  Men enhver, som paakalder HERRENS Navn, skal frelses; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som HERREN har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som HERREN kalder.
Joel DaOT1931 3:6  Thi se, i de Dage og paa den Tid, naar jeg vender Judas og Jerusalems Skæbne,
Joel DaOT1931 3:7  samler jeg alle Hedningefolk og fører dem ned i Josafats Dal. Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og min Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit Land,
Joel DaOT1931 3:8  kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skøge og solgte en Pige for Vin, som de drak.
Joel DaOT1931 3:9  Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands Kredse? Er der noget, I vil gengælde mig, eller vil I gøre mig noget? Hastigt og brat lader jeg Gengældelse komme over eders Hoved,
Joel DaOT1931 3:10  I, som tog mit Sølv og Guld, bortførte mine kostbareste Ting til eders Borge
Joel DaOT1931 3:11  og solgte Judæerne og Jerusalems Borgere til Grækerne, for at de skulde føres langt bort fra deres Hjem.
Joel DaOT1931 3:12  Se, jeg vækker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og lader Gengældelse komme over eders Hoved.
Joel DaOT1931 3:13  Jeg sælger eders Sønner og Døtre til Judæerne, og de skal sælge dem til Sabæerne, Folket i det fjerne Land, saa sandt HERREN har talet.
Joel DaOT1931 3:14  Raab det ud blandt Folkene, helliger en Krig, væk Heltene op! Lad alle vaabenføre Mænd komme og drage op!
Joel DaOT1931 3:15  Smed eders Plovjern om til Sværd, eders Vingaardsknive til Spyd! Svæklingen skal sige: »Jeg er en Helt!«
Joel DaOT1931 3:16  Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! Før dine Helte derned, HERRE!
Joel DaOT1931 3:17  Hedningefolkene skal vækkes op og drage til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om.
Joel DaOT1931 3:18  Sving Seglen, thi Høsten er moden; kom og stamp, thi Persekummen er fuld! Persekarrene løber over, thi stor er Folkenes Ondskab.
Joel DaOT1931 3:19  Skarer paa Skarer i Opgørets Dal! Thi nær er HERRENS Dag i Opgørets Dal.
Joel DaOT1931 3:20  Sol og Maane sortner, og Stjernerne mister deres Glans.
Joel DaOT1931 3:21  HERREN brøler fra Zion, fra Jerusalem løfter han sin Røst; Himmelen og Jorden skælver. Men HERREN er Ly for sit Folk og Værn for Israels Børn. Og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som bor paa Zion, mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, og fremmede skal ikke mere drage derigennem. Paa hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Højene flyde med Mælk; alle Judas Bække skal strømme med Vand, og en Kilde skal vælde frem fra HERRENS Hus og vande Akaciedalen. Ægypten skal blive øde, Edom en øde Ørk for deres Vold mod Judæerne, i hvis Land de udgød uskyldigt Blod. Og Juda skal være beboet evindelig, Jerusalem fra Slægt til Slægt. Jeg hævner deres Blod, som jeg endnu ikke har hævnet; og HERREN bor paa Zion.