ECCLESIASTES
Chapter 10
Eccl | DaOT1931 | 10:1 | Døde Fluer gør Salveblanderens Olie stinkende, lidt Daarskab ødelægger Visdommens Værd. | |
Eccl | DaOT1931 | 10:3 | Hvor Daaren end færdes, svigter hans Forstand, og han røber for alle, at han er en Daare. | |
Eccl | DaOT1931 | 10:4 | Naar en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder. | |
Eccl | DaOT1931 | 10:5 | Der er et Onde, jeg saa under Solen; det ser ud som et Misgreb af ham, som har Magten: | |
Eccl | DaOT1931 | 10:8 | Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en Mur, ham bider en Slange; | |
Eccl | DaOT1931 | 10:10 | Naar Øksen er sløv og dens Æg ej hvæsses, maa Kraft lægges i; men den dygtiges Fortrin er Visdom. | |
Eccl | DaOT1931 | 10:14 | Taaben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske; hvad der efter hans Død skal ske, hvo siger ham det? | |
Eccl | DaOT1931 | 10:17 | Held dig; du Land, hvis Konge er ædelbaaren, hvis Fyrster holder Gilde til sømmelig Tid som Mænd og ikke som Drankere. | |
Eccl | DaOT1931 | 10:19 | Til Morskab holder man Gæstebud, og Vin gør de levende glade; men Penge skaffer alt til Veje. | |