DaOT1931NT1907 - Ecclesiastes - 3

3:1  Alt har sin Stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:

3:2  Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,

3:3  Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,

3:4  Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,

3:5  Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,

3:6  Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,

3:7  Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,

3:8  Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.

3:9  Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?

3:10  Jeg saa det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

3:11  Alt har han skabt smukt til rette Tid; ogsaa Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog saaledes at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.

3:12  Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, saa længe de lever.

3:13  Dog ogsaa det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.

3:14  Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og saaledes har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Aasyn.

3:15  Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.

3:16  Fremdeles saa jeg under Solen, at Gudløshed var paa Rettens Sted og Gudløshed paa Retfærds Sted.

3:17  Jeg sagde ved mig selv: »Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.«

3:18  Jeg sagde ved mig selv: »Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr.«

3:19  Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Aand har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.

3:20  Alle gaar sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.

3:21  Hvo ved, om Menneskenes Aand stiger opad, og om Dyrenes Aand farer nedad til Jorden?

3:22  Saaledes indsaa jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham saa vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?