DaNT1819 - Acts - 3

3:1  Men Peter og Johannes gik tilsammen op i Templet ved Bedestunden, som var den niende Time.

3:2  Og en Mand, som var halt fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempeldør, som kaldtes den skjønne, at tigge Almisse af dem, som gik ind i Templet.

3:3  Der han saae Peter og Johannes, idet de vilde gaae ind i Templet, bad han om Almisse.

3:4  Da saae Peter tilligemed Johannes stivt paa ham og sagde: see paa os!

3:5  Og han gav Agt paa dem, efterdi han forventede at faae Noget af dem.

3:6  Men Peter sagde: Sølv og Guld haver jeg ikke, men det, som jeg haver, det giver jeg dig: i Jesu Christi Nazaræi Navn, staae op og gak!

3:7  Og han greb ham ved den høire Haand og reiste ham op.

3:8  Men strax bleve hans Been og Ankler stærke, og han sprang op, stod, gik omkring og fulgte med dem i Templet, gik omkring og sprang og lovede Gud.

3:9  Og alt Folket saae ham gaae og love Gud.

3:10  Og de kjendte ham, at han var den, som havde siddet for den skjønne Tempeldør og tigget; og de bleve fulde af Rædsel og Forfærdelse over det, som ham var vederfaret.

3:11  Der nu den halte, som var helbredet, holdt paa Peter og Johannes, løb alt Folket sammen til dem i den Buegang, som kaldes Salomons, og var forfærdet.

3:12  Men der Peter det saae, talede han til Folket: I israelitiske Mænd! hvi forundre I Eder over dette? eller hvi see I stivt paa os, ligesom vi af egen Magt eller Gudfrygtighed havde gjort, at denne gaaer?

3:13  Abrahams og Isaaks og Jakobs Gud, vore Fædres Gud, haver herliggjort sin Søn Jesus, hvilken I overantvordede og fornegtede for Pilatus, der han dømte, at han skulde løslades.

3:14  Men I fornegtede den Hellige og Retfærdige, og bade, at en Morder maatte skjenkes Eder.

3:15  Men den Livsens Fyrste sloge I ihjel, hvilken Gud haver opreist fra de Døde, hvortil vi ere Vidner.

3:16  Og formedelst Troen paa hans Navn haver hans Navn styrket denne, hvem I see og kjende, og Troen formedelst ham haver givet denne saadan Helbredelse i alle Eders Paasyn.

3:17  Og nu, Brødre! jeg veed, at I have gjort det af Uvidenhed, ligesom og Eders Øverster.

3:18  Men Gud haver saaledes fuldbyrdet, hvad han forud forkyndte ved alle sine Propheters Mund, at Christus skulde lide.

3:19  Derfor fatter et andet Sind og vender om, at Eders Synder maa vare udslettede, paa det Vederkvægelsens Tider maa komme fra Herrens Aasyn,

3:20  og han maa sende Eder den Eder forud forkyndte Jesus Christus,

3:21  hvilken det bør at indtage Himmelen indtil alle Tings Fuldkommelses Tid, hvorom Gud haver talet ved alle sine hellige Propheters Mund fra de ældste Dage.

3:22  Thi Moses sagde til Fædrene: en Prophet skal Herren Eders Gud opreise Eder af Eders Brødre ligesom mig, ham skulle I høre i Alt, hvadsomhelst han monne tale til Eder.

3:23  Men det skal skee, hver Sjæl, som ikke hører den Prophet, skal udryddes af Folket.

3:24  Ja, ogsaa alle Propheter, fra Samuel af og derefter, saa mange som talede, have og forud forkyndt disse Dage.

3:25  I ere Propheternes Børn og Pagtens, hvilken Gud gjorde med vore Fædre, der han sagde til Abraham: og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.

3:26  Eder først haver Gud, der han opreiste sin Søn Jesus, sendt ham at velsigne Eder, idet hver af Eder vender sig fra sin Ondskab.