Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
EPHESIANS
1 2 3 4 5 6
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 6
Ephe DaNT1819 6:1  I Børn! lyder Eders Forældre i Herren, thi dette er ret.
Ephe DaNT1819 6:2  Ær din Fader og Moder, (hvilket er det første Bud med Forjættelse),
Ephe DaNT1819 6:3  at det maa gaae dig vel, og du maa længe leve paa Jorden.
Ephe DaNT1819 6:4  Og I Fædre! opirrer ikke Eders Børn, men opføder dem i Tugt og Herrens Formaning.
Ephe DaNT1819 6:5  I Tjenere! lyder Eders Herrer efter Kjødet med Frygt og Bæven, i Eders Hjertes Enfoldighed, som Christus;
Ephe DaNT1819 6:6  ikke med Øientjeneste som de, der ville tækkes Menneskene, men som Christi Tjenere, saa I gjøre Guds Villie af Hjertet,
Ephe DaNT1819 6:7  tjenende med Velvillighed Herren, og ikke Mennesker;
Ephe DaNT1819 6:8  vidende, at hvad Godt enhver gjør, det skal han gjengjeldes af Herren, hvad heller han er Tjener eller Fri.
Ephe DaNT1819 6:9  Og I Herrer! gjører det Samme mod dem, og lader Trusel fare, vidende at ogsaa I selv have Eders Herre i Himlene, og Persons Anseelse er ikke hos ham.
Ephe DaNT1819 6:10  Iøvrigt, mine Brødre, vorder stærke i Herren og i hans Vældes Kraft!
Ephe DaNT1819 6:11  Ifører Guds fulde Rustning, at I kunne være mægtige til at staae imod Djævelens snedige Anløb.
Ephe DaNT1819 6:12  Thi vi have ikke Kamp mod Kjød og Blod, men mod Fyrstendømmer og Magter, mod Verdens Herrer, som regjere i denne Tids Mørke, mod Ondskabens aandelige Hær under Himmelen,
Ephe DaNT1819 6:13  Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at I kunne gjøre Modstand paa den onde Dag, og bestaae, efter at have overvundet Alt.
Ephe DaNT1819 6:14  Saa staaer da omgjordede om Eders Lænder med Sandhed, og iførte Retfærdigheds Pantser,
Ephe DaNT1819 6:15  Fødderne ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium;
Ephe DaNT1819 6:16  for Alting griber Troens Skjold, med hvilket I skulle kunne slukke alle den Ondes gloende Pile,
Ephe DaNT1819 6:17  og tager Saliggjørelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord;
Ephe DaNT1819 6:18  bedende til hver Tid i Aanden med al Bøn og Begjering, aarvaagne til det Samme med al Varagtighed og Bøn for alle de Hellige,
Ephe DaNT1819 6:19  ogsaa for mig, at min Mund maa oplades, og Ordet maa gives mig til at kundgjøre med Frimodighed Evangeliums Hemmelighed,
Ephe DaNT1819 6:20  for hvis Skyld jeg er et Sendebud i Lænker, at jeg maa tale med Frimodighed derudi, som mig bør at tale.
Ephe DaNT1819 6:21  Men at ogsaa I skulle vide min Tilstand, hvorledes det gaaer mig, da skal Tychicus, den elskelige Broder og troe Tjener i Herren, kundgjøre Eder Alt;
Ephe DaNT1819 6:22  hvem jeg haver sendt til Eder, just for at I skulle vide, hvorledes det staaer til hos os, og at han skal trøste Eders Hjerter.
Ephe DaNT1819 6:23  Fred med Brødrene og Kjærlighed med Tro, fra Gud Fader og den Herre Jesus Christus.
Ephe DaNT1819 6:24  Naaden være med alle dem, som elske vor Herre Jesus Christus i Uforkrænkelighed! Amen.