DaNT1819 - Ephesians - 4

4:1  Jeg formaner Eder derfor, jeg, den Bundne i Herren, at I vandre værdigen det Kald, med hvilket I ere kaldte,

4:2  med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, saa I fordrage hverandre i Kjærlighed,

4:3  og beflitte Eder paa at bevare Aandens Eenhed i Fredens Baand;

4:4  eet Legeme og een Aand, ligesom I og ere Kaldte til eet Haab i Eders Kald;

4:5  een Herre, een Tro, een Daab,

4:6  een Gud og Alles Fader, som ere over Alle, og ved Alle, og i Eder alle!

4:7  Men enhver af os er Naaden given efter Christi Gaves Maal.

4:8  Derfor siger Skriften: han opfoer til det Høie, bortførte Fanger, og gav Menneskene Gaver.

4:9  Men dette: han opfoer, hvad er det, uden at han og først nedfoer til Jordens lave Egne.

4:10  Den, som nedfoer, er den Samme, som og opfoer langt over alle Himle, at han skulde fylde alle Ting.

4:11  Og han beskikkede Nogle til Apostler, Nogle til Propheter, Nogle til Evangelister, Nogle til Hyrder og Lærere,

4:12  til de Helliges fuldkomne Beredelse, til Embedets Forvaltning, til Christi Legemes Opbyggelse,

4:13  indtil vi alle naae til Eenhed i Troen og Guds Søns Erkjendelse, til Mands Modenhed, til Christi Fyldes voxne Alder,

4:14  at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af enhver Lærdoms Veir, ved Menneskenes Spil, ved Trædskhed og Forførelsens Kunstgreb;

4:15  men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,

4:16  af hvem det ganske Legeme, sammenføiet og sammenheftet ved alle Forbindelsens Led, efter ethvert Lems tilmaalte Kraft, drager sin næring til Fremvæxt i Kjærlighed.

4:17  Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed,

4:18  formørkede i Forstanden, fremmedgjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse,

4:19  hvilke, følesløse, have hengivet sig til Uteerlighed, til al Urenheds Bedrift, for Vindings Skyld.

4:20  Men I have ikke saaledes lært Christus,

4:21  dersom I ellers have hørt om ham, og ere oplærte i ham saaledes, som Sandheden er i Jesus:

4:22  at I skulle aflægge det gamle Menneske efter den forrige Omgængelse, som fordærves ved bedragelige Lyster;

4:23  men fornyes i Eders Sinds Aand,

4:24  og iføre det nye Menneske, som er skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

4:25  Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

4:26  Blive I vrede, da synder ikke; Solen gaae ikke ned over Eders Fortørnelse;

4:27  giver ikke heller Djævelen Rum!

4:28  Den, som stjal, stjæle ikke fremdeles, men arbeide heller og gjøre noget Godt med Hænderne, paa det han kan have at meddele dem, som have behov.

4:29  Ingen raadden Snak udgaae af Eders Mund, men saadan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, at den kan skaffe dem Naade, som høre derpaa;

4:30  og bedrøver ikke Guds hellige Aand, med hvilken I ere beseglede til Forløsningens Dag.

4:31  Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Bespottelse blive langt fra Eder, med al Ondskab.

4:32  Men værer velvillige mod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom og Gud haver tilgivet Eder i Christus.