DaOT1931NT1907 - Isaiah - 33

33:1  Ve dig, du Hærværksmand, selv ikke hærget, du Ransmand, skaanet for Ran! Naar dit Hærværk er endt, skal du hærges, naar din Ranen har Ende, skal der ranes fra dig!

33:2  HERRE, vær os naadig, vi bier paa dig, vær du vor Arm hver Morgen, vor Frelse i Nødens Stund!

33:3  For Bulderet maa Folkeslag fly; naar du rejser dig, splittes Folkene.

33:4  Som Græshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover som Græshoppesværme.

33:5  Ophøjet er HERREN, thi han bor i det høje, han fylder Zion med Ret og Retfærd.

33:6  Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og Indsigt, HERRENS Frygt er din Skat.

33:7  Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud græder bittert;

33:8  Vejene er øde, vejfarende borte. Han brød sin Pagt, agted Byer ringe, Mennesker regned han ikke.

33:9  Landet blegner og sygner, Libanon skæmmes og visner; Saron er som en Ørken, Basan og Karmel uden Løv.

33:10  Nu staar jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu træde frem!

33:11  I undfanger Straa og føder Halm, eders Aande er Ild, der fortærer jer selv;

33:12  til Kalk skal Folkene brændes som afhugget Torn, der brænder i Ild.

33:13  Hvad jeg gør, skal rygtes til fjerne Folk, nære skal kende min Vælde.

33:14  Paa Zion skal Syndere bæve, Niddinger gribes af Skælven: »Hvem kan bo ved fortærende Ild, hvem kan bo ved evige Baal?«

33:15  Den, der vandrer i Retfærd og taler oprigtigt, ringeagter Vinding, vundet ved Uret, vægrer sig ved at tage mod Gave, tilstopper Øret over for Blodraad og lukker Øjnene over for det onde —

33:16  højt skal en saadan bo, hans Værn skal Klippeborge være; han faar sit Brød, og Vand er ham sikret.

33:17  Dine Øjne faar Kongen at se i hans Skønhed, de skuer et vidtstrakt Land.

33:18  Dit Hjerte skal tænke paa Rædselen: »Hvor er nu han, der talte og vejede, han, der talte Taarnene?«

33:19  Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforstaaeligt Maal, med stammende, ufattelig Tunge.

33:20  Se paa Zion, vore Højtiders By! Dine Øjne skal skue Jerusalem, et sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Pæle aldrig rykkes op, hvis Snore ej rives over.

33:21  Nej, der træder HERRENS Bæk for os i Floders og brede Strømmes Sted; der kan ej Aareskib gaa, ej vældigt Langskib sejle.

33:22  Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor Konge, han bringer os Frelse.

33:23  Slapt hænger dit Tovværk, det holder ej Raaen og spænder ej Sejlet. Da uddeles røvet Bytte i Overflod, halte tager Del i Rovet.

33:24  Ingen Indbygger siger: »Jeg er syg!« Folket der har sin Synd forladt.