DaOT1871NT1907 - James - 1

1:1  Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.

1:2  Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,

1:3  vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;

1:4  men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.

1:5  Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.

1:6  Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.

1:7  Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,

1:8  en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.

1:9  Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,

1:10  den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.

1:11  Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.

1:12  Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.

1:13  Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;

1:14  men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;

1:15  derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.

1:16  Farer ikke vild, mine elskede Brødre!

1:17  Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.

1:18  Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,

1:19  I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

1:20  thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

1:21  Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.

1:22  Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.

1:23  Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;

1:24  thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.

1:25  Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.

1:26  Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.

1:27  En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.