DaNT1819 - James - 1

1:1  Jakob, Guds og den Herres Jesu Christi Tjener, til de tolv Stammer, som ere i Adspredelsen, Hilsen.

1:2  Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I falde udi adskillige Fristelser,

1:3  vidende, at Eders Troes Forsøgelse virker Standhaftighed;

1:4  men Standhaftigheden frembringe fuldkommen Gjerning, paa det I skulle være fuldkomne og uden Mangel, saa Eder fattes Intet.

1:5  Men dersom Nogen af Eder fattes Viisdom, han bede af Gud, som giver Alle gjerne, og bebreider ikke, saa skal den gives ham.

1:6  Men han bede i Troen, Intet tvivlende; thi den, som tvivler, er ligesom en Havsbølge, der røres og drives af Veiret.

1:7  Ikke tænke det Menneske, at han skal faae noget af Herren;

1:8  en tvesindet Mand er han, ustadig i alle sine Veie.

1:9  Den Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,

1:10  men den Rige af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Blomster paa Græs.

1:11  Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomstret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse som var at see derpaa, blev fordærvet; saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.

1:12  Salig er den Mand, som taalmodeligen lider Fristelse; thi naar han er bleven fristet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.

1:13  Ingen sige, naar han fristes: jeg fristes af Gud; thi Gud fristes ikke af det Onde, men han frister heller Ingen.

1:14  Men hver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begjerlighed;

1:15  derefter, naar Begjerligheden haver undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldkommen, føder den Død.

1:16  Farer ikke vild, mine elskelige Brødre!

1:17  Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse.

1:18  Efter sit Raad fødte han os formedelst Sandhedens Ord, at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.

1:19  Derfor, mine elskelige Brødre! være hver Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede!

1:20  thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.

1:21  Derfor aflægger al Skidenhed og al Levning af Ondskab, og med Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder, og som er mægtigt til at gjøre Eders Sjæle salige.

1:22  Men vorder Ordets Gjørere og ikke alene dets Hørere, med hvilket I bedrage Eder selv.

1:23  Thi dersom Nogen er Ordets Hører og ikke dets Gjører, han er lig en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Speil;

1:24  thi han betragtede sig selv og gik bort og glemte strax, hvordan han var.

1:25  Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne er ikke bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning.

1:26  Dersom Nogen iblandt Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men holder ikke sin Tunge i Tømme og bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.

1:27  En reen og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne, at besøge Faderløse og Enker i deres Trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af Verden.