Norsk - Job - 16

16:1  Da tok Job til orde og sa:

16:2  Jeg har hørt meget som dette; I er plagsomme trøstere alle sammen.

16:3  Blir det aldri ende på de vindige ord? Eller hvad egger dig til å svare?

16:4  Også jeg kunde tale som I; om I var i mitt sted, kunde jeg sette ord sammen mot eder, og jeg kunde ryste på hodet over eder;

16:5  jeg kunde styrke eder med min munn, og mine lebers medynk kunde stille eders smerte.

16:6  Om jeg taler, stilles ikke min smerte, og lar jeg det være, hvad lindring får jeg da?

16:7  Ja, nu har han trettet mig ut; du har ødelagt hele mitt hus.

16:8  Og du grep mig fatt - det blev et vidne mot mig; min magerhet stod op imot mig, like i mitt åsyn vidnet den mot mig.

16:9  Hans vrede sønderrev mig og forfulgte mig; han skar tenner imot mig; som min motstander hvesset han sine øine mot mig.

16:10  De spilet op sin munn mot mig, med hån slo de mine kinnben; alle slo de sig sammen mot mig.

16:11  Gud gir mig i urettferdige folks vold og styrter mig i ugudelige menneskers hender.

16:12  Jeg levde i ro; da sønderbrøt han mig, han grep mig i nakken og sønderknuste mig, han satte mig op til skive for sig.

16:13  Hans skyttere kringsatte mig, han kløvde mine nyrer uten barmhjertighet; han øste ut min galle på jorden.

16:14  Han rev i mig rift på rift; han stormet mot mig som en kjempe.

16:15  Jeg har sydd sekk om min hud og stukket mitt horn i støvet;

16:16  mitt ansikt er rødt av gråt, og over mine øielokk ligger det dødsskygge.

16:17  Og dog er det ingen urett i mine hender, og min bønn er ren.

16:18  Å jord, dekk ikke mitt blod, og måtte det ikke være noget sted hvor mitt skrik stanser!

16:19  Selv nu har jeg mitt vidne i himmelen og i det høie en som kan stadfeste mine ord.

16:20  Stadig spotter mine venner mig; mot Gud skuer gråtende mitt øie,

16:21  at han må la mannen få rett i hans strid med Gud og menneskebarnet rett mot hans næste;

16:22  for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.