Site uses cookies to provide basic functionality.

OK
JOHN
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21
Prev Up Next Toggle notes
Chapter 15
John DaOT1931 15:1  „Jeg er det sande Vintræ, og min Fader er Vingaardsmanden.
John DaOT1931 15:2  Hver Gren paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, for at den skal bære mere Frugt.
John DaOT1931 15:3  I ere allerede rene paa Grund af det Ord, som jeg har talt til eder.
John DaOT1931 15:4  Bliver i mig, da bliver ogsaa jeg i eder. Ligesom Grenen ikke kan bære Frugt af sig selv, uden den bliver paa Vintræet, saaledes kunne I ikke heller, uden I blive i mig.
John DaOT1931 15:5  Jeg er Vintræet, I ere Grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen Frugt; thi uden mig kunne I slet intet gøre.
John DaOT1931 15:6  Om nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Gren og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brændes.
John DaOT1931 15:7  Dersom I blive i mig, og mine Ord blive i eder, da beder, om hvad som helst I ville, og det skal blive eder til Del.
John DaOT1931 15:8  Derved er min Fader herliggjort, at I bære megen Frugt, og I skulle blive mine Disciple.
John DaOT1931 15:9  Ligesom Faderen har elsket mig, saa har ogsaa jeg elsket eder; bliver i min Kærlighed!
John DaOT1931 15:10  Dersom I holde mine Befalinger, skulle I blive i min Kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders Befalinger og bliver i hans Kærlighed.
John DaOT1931 15:11  Dette har jeg talt til eder, for at min Glæde kan være i eder, og eders Glæde kan blive fuldkommen.
John DaOT1931 15:12  Dette er min Befaling, at I skulle elske hverandre, ligesom jeg har elsket eder.
John DaOT1931 15:13  Større Kærlighed har ingen end denne, at han sætter sit Liv til for sine Venner.
John DaOT1931 15:14  I ere mine Venner, dersom I gøre, hvad jeg befaler eder.
John DaOT1931 15:15  Jeg kalder eder ikke længere Tjenere; thi Tjeneren ved ikke, hvad hans Herre gør; men eder har jeg kaldt Venner; thi alt det, som jeg har hørt af min Fader, har jeg kundgjort eder.
John DaOT1931 15:16  I have ikke udvalgt mig, men jeg har udvalgt eder og sat eder til, at I skulle gaa hen og bære Frugt, og eders Frugt skal blive ved, for at Faderen skal give eder, hvad som helst I bede ham om i mit Navn.
John DaOT1931 15:17  Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.
John DaOT1931 15:18  Naar Verden hader eder, da vider, at den har hadet mig før end eder.
John DaOT1931 15:19  Vare I af Verden, da vilde Verden elske sit eget; men fordi I ikke ere af Verden, men jeg har valgt eder ud af Verden, derfor hader Verden eder.
John DaOT1931 15:20  Kommer det Ord i Hu, som jeg har sagt eder: En Tjener er ikke større end sin Herre. Have de forfulgt mig, ville de ogsaa forfølge eder; have de holdt mit Ord, ville de ogsaa holde eders.
John DaOT1931 15:21  Men alt dette ville de gøre imod eder for mit Navns Skyld, fordi de ikke kende den, som sendte mig.
John DaOT1931 15:22  Dersom jeg ikke var kommen og havde talt til dem, havde de ikke Synd; men nu have de ingen Undskyldning for deres Synd.
John DaOT1931 15:24  Havde jeg ikke gjort de Gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, havde de ikke Synd; men nu have de set dem og dog hadet baade mig og min Fader.
John DaOT1931 15:25  Dog, det Ord, som er skrevet i deres Lov, maa opfyldes: De hadede mig uforskyldt.
John DaOT1931 15:26  Men naar Talsmanden kommer, som jeg skal sende eder fra Faderen, Sandhedens Aand, som udgaar fra Faderen, da skal han vidne om mig.
John DaOT1931 15:27  Men ogsaa I skulle vidne; thi I vare med mig fra Begyndelsen.‟