DaOT1931NT1907 - Lamentations - 5

5:1  HERRE, kom vor Skæbne i Hu, sku ned og se vor Skændsel!

5:2  Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.

5:3  Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.

5:4  Vort Drikkevand maa vi købe, betale maa vi vort Brænde.

5:5  Aaget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.

5:6  Ægypten rakte vi Haand, Assur, for at mættes med Brød.

5:7  Vore Fædre, som synded, er borte, og vi maa bære deres Skyld.

5:8  Over os raader Trælle, ingen frier os fra dem.

5:9  Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.

5:10  Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.

5:11  De skændede Kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.

5:12  Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.

5:13  Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.

5:14  De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.

5:15  Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

5:16  Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

5:17  Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:

5:18  For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.

5:19  Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt staar din Trone.

5:20  Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle Dage?

5:21  Omvend os, HERRE, til dig, saa vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!

5:22  Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?