DaOT1931NT1907 - Psalms - 12

12:1  Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

12:2  HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

12:3  de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

12:4  Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

12:5  dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«

12:6  »For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«

12:7  HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

12:8  HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.