DaOT1931NT1907 - Psalms - 49

49:1  Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.

49:2  Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

49:3  baade høj og lav, baade rig og fattig!

49:4  Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

49:5  jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.

49:6  Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

49:7  de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?

49:8  Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum

49:9  — Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live

49:10  og aldrig faa Graven at se;

49:11  nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,

49:12  deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

49:13  Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.

49:14  Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. — Sela.

49:15  I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

49:16  Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. — Sela.

49:17  Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;

49:18  thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

49:19  Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —

49:20  han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue. Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.