DaOT1931NT1907 - Psalms - 119

119:1  Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov.

119:2  Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte,

119:3  de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje.

119:4  Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.

119:5  O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter!

119:6  Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud.

119:7  Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud.

119:8  Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

119:9  Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord.

119:10  Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

119:11  Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

119:12  Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

119:13  Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.

119:14  Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

119:15  Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.

119:16  I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

119:17  Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

119:18  Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov.

119:19  Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

119:20  Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.

119:21  Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.

119:22  Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd.

119:23  Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter.

119:24  Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad.

119:25  I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!

119:26  Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

119:27  Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere.

119:28  Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!

119:29  Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov!

119:30  Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg.

119:31  Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

119:32  Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit.

119:33  Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden.

119:34  Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

119:35  Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

119:36  Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.

119:37  Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

119:38  Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig.

119:39  Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

119:40  Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

119:41  Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,

119:42  saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord.

119:43  Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud.

119:44  Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;

119:45  jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.

119:46  Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

119:47  jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker;

119:48  jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter.

119:49  Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe.

119:50  Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.

119:51  De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov.

119:52  Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

119:53  Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.

119:54  Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

119:55  Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

119:56  Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger.

119:57  Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

119:58  Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord!

119:59  Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.

119:60  Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.

119:61  De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

119:62  Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.

119:63  Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.

119:64  Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!

119:65  Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.

119:66  Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud.

119:67  Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.

119:68  God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!

119:69  De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.

119:70  Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.

119:71  Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter.

119:72  Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.

119:73  Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud!

119:74  De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord.

119:75  HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

119:76  Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!

119:77  Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst.

119:78  Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger.

119:79  Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.

119:80  Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

119:81  Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord.

119:82  Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?«

119:83  Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

119:84  Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig?

119:85  De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.

119:86  Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!

119:87  De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

119:88  Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

119:89  HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen.

119:90  Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast.

119:91  Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe.

119:92  Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.

119:93  Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

119:94  Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde.

119:95  De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

119:96  For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud.

119:97  Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den.

119:98  Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.

119:99  Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd.

119:100  Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud.

119:101  Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

119:102  Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

119:103  Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.

119:104  Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej.

119:105  Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti.

119:106  Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

119:107  Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!

119:108  Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!

119:109  Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.

119:110  De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

119:111  Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

119:112  Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

119:113  Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.

119:114  Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord.

119:115  Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

119:116  Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab!

119:117  Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

119:118  Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.

119:119  For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

119:120  Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.

119:121  Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

119:122  Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!

119:123  Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.

119:124  Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!

119:125  Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd!

119:126  Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.

119:127  Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.

119:128  Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.

119:129  Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem.

119:130  Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.

119:131  Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud.

119:132  Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

119:133  Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig!

119:134  Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger!

119:135  Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!

119:136  Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.

119:137  Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.

119:138  Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare.

119:139  Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.

119:140  Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.

119:141  Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.

119:142  Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.

119:143  Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.

119:144  Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve!

119:145  Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter.

119:146  Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!

119:147  Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord.

119:148  Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord.

119:149  Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!

119:150  De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.

119:151  Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.

119:152  For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

119:153  Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

119:154  Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!

119:155  Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde.

119:156  Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!

119:157  Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.

119:158  Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.

119:159  Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!

119:160  Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.

119:161  Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.

119:162  Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.

119:163  Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.

119:164  Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.

119:165  Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.

119:166  Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.

119:167  Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære.

119:168  Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.

119:169  Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!

119:170  Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord!

119:171  Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.

119:172  Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.

119:173  Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.

119:174  Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.

119:175  Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

119:176  Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.