DaOT1931NT1907 - Psalms - 17

17:1  En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!

17:2  Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

17:3  Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

17:4  Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

17:5  mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.

17:6  Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!

17:7  Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

17:8  Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

17:9  for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

17:10  de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

17:11  De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.

17:12  De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.

17:13  Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

17:14  fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

17:15  Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.