DaOT1931NT1907 - Psalms - 78

78:1  En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;

78:2  jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,

78:3  hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

78:4  vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

78:5  Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

78:6  at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,

78:7  saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

78:8  ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud

78:9  — Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —

78:10  Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

78:11  hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

78:12  Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;

78:13  han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;

78:14  han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

78:15  han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

78:16  han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

78:17  Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

78:18  de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

78:19  de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?

78:20  Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«

78:21  Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

78:22  fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.

78:23  Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne

78:24  og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

78:25  Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

78:26  Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

78:27  Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

78:28  lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

78:29  Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.

78:30  Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,

78:31  rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

78:32  Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.

78:33  Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.

78:34  Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

78:35  kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

78:36  De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

78:37  deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

78:38  Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

78:39  han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

78:40  Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

78:41  De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;

78:42  hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,

78:43  da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,

78:44  forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,

78:45  sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,

78:46  gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

78:47  slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

78:48  prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

78:49  Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

78:50  frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

78:51  alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

78:52  lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,

78:53  leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

78:54  han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

78:55  drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

78:56  Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

78:57  de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

78:58  de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.

78:59  Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;

78:60  han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

78:61  han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,

78:62  prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;

78:63  Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

78:64  dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

78:65  Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

78:66  han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

78:67  Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

78:68  han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

78:69  han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.

78:70  Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,

78:71  hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

78:72  han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.