DaOT1931NT1907 - Psalms - 107

107:1  Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

107:2  Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand

107:3  og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.

107:4  I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,

107:5  de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;

107:6  men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler

107:7  og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.

107:8  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

107:9  Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.

107:10  De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,

107:11  fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.

107:12  Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;

107:13  men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:14  førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.

107:15  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

107:16  Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.

107:17  De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,

107:18  de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;

107:19  men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:20  sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

107:21  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

107:22  og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.

107:23  De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,

107:24  blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;

107:25  han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;

107:26  mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;

107:27  de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;

107:28  men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

107:29  skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;

107:30  og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

107:31  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

107:32  ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!

107:33  Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,

107:34  til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.

107:35  Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;

107:36  der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,

107:37  tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.

107:38  Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.

107:39  De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,

107:40  han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

107:41  Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;

107:42  de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.

107:43  Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!