DaOT1931NT1907 - Psalms - 44

44:1  Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

44:2  Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;

44:3  Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

44:4  thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

44:5  Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

44:6  Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

44:7  thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

44:8  men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

44:9  Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. — Sela.

44:10  Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

44:11  du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

44:12  du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

44:13  dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

44:14  Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

44:15  du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.

44:16  Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn

44:17  for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

44:18  Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

44:19  Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

44:20  Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

44:21  Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

44:22  vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —

44:23  nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

44:24  Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!

44:25  Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?

44:26  Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!